IAAF Academy – del 3

Posted: 15 December, 2013 in Nyheder
Loren Seagrave i aktion på stadion under en praktisk session omkring udvikling af maksimal fart.

Loren Seagrave i aktion på stadion under en praktisk session omkring udvikling af maksimal fart.

Så sidder jeg endelig i flyet på vej mod Danmark igen, og det er tid til tredje og sidste del i min beretning fra IAAF Academy Sprint/Hurdles.

Jeg vil desuden slutte af med at reflektere lidt over de samlede indtryk ovenpå en spændende, inspirerende og mega hård uge i Florida.

 

Dag 6
Torsdag morgen stod den på lidt blandet forberedelse og gennemgang af mine noter, inden vi startede med forelæsninger kl. 8.00 som sædvanligt. Første forelæsning var fra lederen af IMG Academy’s styrketræningsprogram Justin Dobson. Han talte dels om udvikling af makismal styrke, men i ligeså høj grad om udvikling af power, som er essentiel i discipliner som sprint og hæk. Jeg må tilstå at hovedet lige skulle i gang denne morgen, men det endte med at blive en super spændende forelæsning med efterfølgende diskussion. Glædeligt var det også at se, at på max styrke området blev der henvist til danske forskningsartikler :-)) Så det er ikke på alle områder vi er bagud. Vores største problem er nok linket mellem forskningen og den praktiske anvendelse, hvilket jeg vil vende tilbage til senere.

En sjov videreudvikling af Maslov's behovspyramide i relation til socaile medier.

En sjov videreudvikling af Maslov’s behovspyramide i relation til sociale medier.

Anden forelæsning var om kulturelle og sociale forhold i det 21. århundrede, hvor vi snakkede om nogle af udfordringerne med at træne unge udøvere i det 21. århundrede. Her var det åbenlyst, at man er lige et skridt videre i negativ forstand i forhold til de udfordringer de oplever omkring ungdommen i USA. Inaktivitet, manglende fokus og ikke mindst det konstante behov for øjeblikkelig anerkendelse er et af de store issues “over-there”, og jeg tror måske at nogle af de tendens han snakkede om, som de “seneste” er de udfordringer vi vil møde hos ungdommen i Danmark de kommende 3-5 år.

Han illustrerede i øvrigt meget sjovt nogle af udfordringerne de står over for i følgende klip fra Saturday Night Live Show: 

Senere fulgte præsentation af nogle af de bedste posters, som var blevet indleveret, og vi fik vores karakterer udleveret. Et solidt 10-tal ud af 10 mulige var det overraskende resultat for mig (alle fik mellem 7 og 10, så bedømmerne var vist i godt humør). Jeg tror jeg blev belønnet for det indholdsmæssige, for det kreative er og bliver ikke min stærke side!I vores “teknologi-klasse” (kan også kaldes “gadget-class”) så vi nærmere på, hvordan man bedst kan understøtte sin træning og optimere fx målbarheden af sine målsætninger via anvendelse af udstyr. Det var sjovt at opleve hvordan IMG Academy nok havde enhver mulig og umulig gadget, men modsat var det de simplere ting såsom et high-speed videokamera, som stadig anses som bedste værktøj. En af de simple, men meget interessante hjælpemidler, som pt. er yderst anvendt i USA, er anvendelsen af en metronom. Så vidt jeg forstod drejede det sig blot om at downloade en metronom app, og indstille den på den skridt frekvens man ønsker. Det skulle de have rigtig gode resultater med derovre, hvilket Ralph Mann også nævnte i forbindelse med sin biomekaniske analyse. Bestemt noget jeg vil afprøve.

Basis i videoanalysen var fokus på front-side mechanics, fodens isæt i forhold til tyngdepunktet samt avaluering af kontakttid på jorden i skridtene. Ligeledes kan man jo kigge på svævetiden, hvor Ralph Mann’s data i øvrigt viste, at der synes at være en gylden regel om, at den i maksimal topfart bør være 0,123 sek. – både for mænd og kvinder samt uafhængigt af om det er absolut topniveau eller mere gennemsnitligt niveau (det er i amerikansk optik en 11,00 sek. sprinter!). Kunne i øvrigt glæde mig over, at mit yndlings-biomekanikprogram Kinovea (gratis) blev anvendt sammen med Dartfish (som i øvrigt har lavet en app-udgave til iPhones kaldet Dartfish express).

Dagens praktiske session handlede om maksimumfart-træning ledet af Loren Seagrave. Vi så desuden på et typisk dynamisk opvarmningsprogram på 20-30 min, som indeholder styrke, koordination, dynamisk bevægelighed og løbende stigningsløb af stigende intensitet. På sin vis minder det om det opvarmningsprogram som fx Kenth Olson arbejde en del med til sine 400 m løbere (og garanteret fortsat gør – blot for at give en praktisk reference). Den klassiske opvarmningsrutine med lidt “ligegyldig” jog uden overhovedet at få pulsen op forsvinder flere og flere steder er mit indtryk, og udstrykning inden træning er mere eller mindre “en død sild”. Fokus er på dynamiske øvelser, hvilket vi også selv har implementeret for adskillige år siden.

Dagens forsøgspersoner var endnu engang topklasses sprintere: Libania Grenot (ITA), Anaso Jobodwana (RSA), Sherone Simpson (JAM)Demetrius Pinder (BAH), samt to kvindelige top-sprintere fra USA, som jeg har glemt navnet på! Men alt i alt kan man nok ikke ønske sig højere niveau af forsøgspersoner. En af tingene vi kiggede på var bl.a. hvordan man optimerer arbejdet med over-speed træning for topsprintere.

Efter træningen fortsatte Seagrave med at fortælle om hans træningssystem, tekniske detaljer, fysiologiske træningsstrategier osv. Han er fantastisk inspirerende både som person og fagligt, og så har han oplevet ALT hvad der er værd at prøve inden for atletik – og så mange andre idrætter. Desværre var Leshawn Merritt “ikke hjemme”. Han træner ellers under Loren, og kunne have været sjov at observere.

Dagens sluttede “tidligt”, da vi fik fri allerede kl. 18. På denne måde fik vi nemlig ekstra tid til at “lave lektier”, da vi hhv. fredag og lørdag skulle fremlægge et valgfrit atlet-rettet interdisciplinært projekt. Så fritid blev der ikke noget af – i stedet sad jeg til over midnat og arbejde hårdt på min powerpoint præsentation, som tog udgangspunkt i udvilkingsstrategier rettet mod 110 m hæk med fokus på Andreas Martinsen som case.

Dag 7

Wall of Fame i vægtrummet på IMG Academy

Wall of Fame i vægtrummet på IMG Academy – Her Leshawn Merritt

Op kl. 6.00 og arbejde videre på præsentationen inden stod på en teoretisk session med Loren Seagrave og derefter en praktisk session med atletik-holdets vægtløftningstræner i vægtrummet med fokus på elastisk power og reaktiv styrketræning med direkte overførbarhed til atletikbanen. Igen en inspirerende session , hvor jeg samlede et par ideer op. Overordnet set, så var de olympiske løft og variationer af disse i fokus, og med det høje niveau og lange træningslader de pågældende atleter har, så var fokus i mindre grad på opbygning af maksimal styrke og mere på udvikling af maksimal power.

Ligeledes kom Gunther Lange fra Tyskland forbi. Gunter er den nye chef for træneruddannelsen i IAAF og selv forelæser på mellem/lang akademiet. Gunther holdte et mindre oplæg omkring “applied science” – dvs. anvendt videnskab i træningen. Igen var det tætte link mellem det som eksperterne finder frem til, og det som kan/skal bruges på træningsbanen i fokus.

Gunther Lange snakker om fastsættelse af optimal højde for drop-jumps i forholdet mellem kontakttid og powerudvikling.

Gunther Lange snakker om fastsættelse af optimal højde for drop-jumps i forholdet mellem kontakttid og powerudvikling.

Eftermiddagen stod i projektfremlæggelsens tegn, hvor alle kursister fungerede som opponenter, mens Loren Seagrave, Gunter Lange og chefen for træner uddannelse i det amerikanske forbund, Terry Crawford, fungerede som bedømmere. Man blev bedømt i 5 kategorier, hvor man i hver kategori kunne få max 5 point – og dermed max 25 point samlet. Jeg hørte nogle fremragende og spændende præsentationer. Der var trænere fra USA, Canada, Jamiaca, Bahamas, St. Vincent and Grenadines, Den Dominicanske Republik, Skt. Kitts and Nevis samt Singapore udover undertegnede, og jeg fik indblik i træning af adskillige internationale topnavne såsom OL-sølvvinderen på 400 m Leguilin Santos samt Universiade vinderen på 100 m hæk Vasti Thomas (12,61 sek.).

Vasti Thomas' træner fremlægger sit projekt omkring udvikling af hende til den absolutte verdenselite i 100 m hæk.

Vasti Thomas’ træner fremlægger sit projekt omkring udvikling af hende til den absolutte verdenselite i 100 m hæk.

Aftenen stod på en galla-afslutningsmiddag med taler og hyggeligt samvær med en masse spændende trænerkontakter til mit fremtidige virke, inden jeg lige kunne bruge lidt tid på at finpudse min præsentation og øve fremlæggelsen et par gange inden det blev sengetid.

Dag 8
Endelig (men også desværre) var kurset ved at nå sin afslutning. Jeg manglede stadig at fremlægge min afsluttende præsentation, og da jeg havde været viden til en række fremlæggelser om fredagen og hørt den kritik der var kommet, så benyttede jeg lejligheden til at stå tidligt op (som sædvanlig) og arbejde lidt videre på de sidste detaljer. Kl. 10 var det min tur til at fremlægge. De var ret strikse omkring at holde tiden i fremlæggelserne, så med stopuret tændt fik jeg fyret fremlæggelsen af. 9,5 min senere var jeg færdig (man måtte ikke overskride 10 min), og jeg fik dels glimrende spørgsmål og dels glimrende inputs til, hvordan jeg kan arbejde videre med projektet.

Beskrivelse af temaet for hjemmeopgaven.

Beskrivelse af temaet for hjemmeopgaven.

Bedømmerne var også glade, og jeg formåede at hive en maks karakter hjem igen (der blev uddelt mellem 0 og 25 point, så de var en del hårdere i denne opgave). Fremlæggelsen skal desuden fungere som et slags forskningsabstrakt for et 6 måneders projekt jeg nu skal hjem og udføre i praksis. Og til sommer skal jeg indsende en rapport til IAAF, som så efterfølgende skal bedømmers. Da denne tæller 55 % af den samlede karakter, så overskygger den alle de andre eksaminer vi havde under opholdet. Så det er på med arbejdshandskerne de kommende 6 mdr., så jeg forhåbentlig til sommer kan modtage mit IAAF diplom som uddannet elite-træner i sprint/hækkeløb på højeste niveau i IAAF. 

Sammenfattende tanker ovenpå IAAF Academy Sprint/Hurdles
Først og fremmest er jeg meget taknemmelig for at have fået denne mulighed. Med støtte fra Dansk Atletik Forbund og Aarhus 1900 har jeg fået en enestående mulighed, som jeg sætter pris på. Jeg mener at dette var det helt rigtige tidspunkt i min trænerkarriere til at få det maksimale udbytte ud af kurset (optimalt havde jeg måske haft muligheden for 1-2 år siden), og jeg kan kun unde andre top-trænere at få samme mulighed.

Først og fremmest kunne jeg se, at det jeg gør allerede ikke er helt væk fra det nogle af de bedste i verden gør. Modsat er der også områder, hvor jeg klart har brug for at forbedre mig. Noget af det mest positive er dog, at de metoder vi anvender i Danmark overordnet set virker effektive og på linje med den internationale trend (vores analytiske og målorienterede tilgang), og jeg glæder mig over, at de kapitler jeg har skrevet om disse emner til den kommende ATK bog ikke skal justeres til efter de seneste indtryk;-)

Et område hvor vi dog har et stort forbedringspotentiale i Dansk Atletik er på det biomekaniske område. Det slog mig når jeg hørte først og fremmest amerikanernes arbejde, men også de øvrige, at stort set alle steder har man mere eller mindre formaliserede samarbejdsrelationer med professionelle biomekanikere til at analysere.

Eksempel på Ralph Mann's biomekaniske modeller.

Eksempel på Ralph Mann’s biomekaniske modeller.

Jeg har i et par år gradvist forsøgt at inkorporere Ralphs Mann’s biomekaniske modeller, men er nået til den konklusion, at disse er så overbevisende, at jeg overgiver mig 100 % til disse. Jeg ved at mange af de tekniske opfattelser vi klassisk har haft i DK på denne måde bliver udfordret. Problemet er, at mange af de biomekaniske opfattelser vi har er bygget på dels ældre teori, som ikke er undersøgt til bunds i “real-life” ligesom det er alt for meget baseret på intuition og umiddelbar logik. Det er dog bare sådan, at i forhold til de resultater jeg nu endnu engang er blevet præsenteret for, så er det ikke nødvendigvis den mest intuitive måde at bevæge sig på, som er den mest optimale i forhold til ekstrem-præstationer. Særligt de biomekaniske modeller omkring shuffle-start, max topfart samt angrebet i 110 m hæk udfordrede mine tekniske modeller. Og jeg må sige, at skulle jeg skrive ATK bogen i S/H igen, så ville jeg ændre noget. Jeg mener dog ikke at det er helt skævt det jeg skrev dengang – særligt ikke i en indlæringsproces. Men det er klart, at snakker vi topsprintere, så er der punkter der skal justeres/udvikles. Eksempelvis er den start/accelerationsmodel jeg har anvendt den såkaldte “jump-start”, som stadig udføres af flere i den absolutte top-elite. Men, rent biomekanisk er er en korrekt udført “shuffle-start” dog mere effektiv på topniveau. Ligeså er det med forestillingen om, at det kan svare sig at arbejde færdigt og udnytte alt kraften i ethvert sprint-skridt. Fakta viser, at den ekstra energi man opnår ved de sidste grader udstrækning i knæledet ikke kan tilføre tilstrækkelig energi til at opveje den længere standtid. Så ja, der er udviklingsområder:-) Jeg mener dog fortsat at der indlæringsmæssigt er glæde af at have nogle af disse fokuspunkter hos unge udøvere, men i et langsigtet perspektiv, ville jeg nok fremad skære gevaldigt ned på hælsparksøvelser så snart det er indlært (bevægelsesmæssigt og koordinativt), og i stedet fokusere på knæløft (uden at løfte hælen til ballen), fremspark, samt de såkaldte knæhink i ATK sprint/hæk bogen.En af de vigtigste generelle pointer fra den fantastiske uge i Florida er, at der er et “gap” i mellem videnskab og praktisk i Danmark. Internationalt er der meget fokus på applied science (anvendt videnskab), og med idrætten centreret omkring universitetsmiljøerne i fx USA, så synes der at være en meget tættere sammenhæng mellem udøverne, trænerne og eksperterne. Tendensen derovre er, at man har erkendt at top coaching ikke er et “lone ranger game” mere. Man er nødt til at have et team omkring sig, hvor man lader forskellige eksperter og ressource-personer bidrage med forskelle elementer. Men vigtigst af alt er, at træneren har førertrøjen på, at eksperterne “kender deres plads” og ikke træder uden for deres kompetenceområder ligesom det er vigtigt at have personer man stoler 100 % på.

En sidste spændende tendens er, at brugen af mentorer både for aktive og trænere er en naturlig og integreret ting i hverdagen mange steder, hvilket jeg bestemt vil opfordre alle danske trænere til at forsøge sig med. Find en person at sparre med og lade sig blive inspireret af – det er noget der effektivt flytter en både fagligt og menneskeligt. Og typisk vil det hurtigt give en fortrolighed omkring muligheden for at vende forskellige relevante problemstillinger man tumler med. Og for de aktive vil der være fantastisk, om man kan formalisere, at de største talenter bliver “koblet på” en (evt. tidligere) eliteudøver, som på denne måde kan fungere som en slags mentor. Måske vi endda kan holde en løs tilknytning til nogle af vores eliteudøvere, når de efter egen karriere ellers måske ville være forsvundet helt ud af idrætten, hvis de ikke har tid/lyst til en trænerkarriere.

Alt i alt var det et inspirerende og udviklende ophold. Og som man nok kan læse har det givet masser af stof til eftertanke, samt inspiration og lyst på den fremtidige trænergerning. Tak til IAAF og USA T&F for et godt seminar.

Det var alt for denne gang, men jeg håber og tror, at jeg får rig mulighed for at diskutere mine indtryk med amnge af mine danske trænerkollegaer den kommende tid:-)

Læs del 1 af min beretning – klik her.

Læs del 2 af min beretning – klik her.

Advertisements
Comments
  1. Thanks for sharing your thoughts on auto washington. Regards

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s