Rejsebrev: Universiaden 2011, Shenzhen

Ved Universiaden 2011 i kinesiske Shenzhen skrev jeg en længere rejsedagbog, som kan læses her

Afrejse

De kommende 3 uger vil jeg løbende rapportere her på siden fra først Universiaden og derefter VM. I torsdags, umiddelbart efter CAG, fløj Sara til Universiaden, som i år finder sted i kinesiske Shenzhen (naboby til Hong Kong). Fredag rejste Jon samme vej, og i går ankom jeg så også. Efter en god uges tid her i Kina går turen videre til Korea (for Sara og jeg), hvor der er VM i byen Daegu.

Jeg vil forsøge minimum hver anden dag at lægge historier og billeder her på siden. Både om atletikkonkurrencerne, men også om de generelle oplevelser en tur til det fjerne østen giver.

Lørdag d. 13/8 startede min 3 ugers rejse til Kina og Sydkorea. Min tur skulle gå rimelig glat med bus til Billund og derefter med fly til Frankfurt. Her skulle jeg efter planen vente en god time inden turen gik videre til 11 timers flyvning mod Hong Kong. Fra Hong Kong skulle der være ca. 2 timers buskørsel til ”Athletes Village”.

En Lufthansa Boing 747 – bedre kendt som “Jumbojet”

Et er dog en plan, noget andet er virkeligheden. I Frankfurt blev vi nemlig bedt om at forlade flyveren, da det viste sig at piloten ikke turde flyve med den pga. nogle tekniske problemer. Og så er gode råd dyre, når man står med en total fyldt (og overbooket) jumbojet der er defekt! Men heldigvis er Frankfurt jo Lufthansas ”home-base”, så efter kun en time havde de en nye jumbo klar, så det endte med at jeg kun kom 3 timer forsinket afsted! Godt klaret, når der nu skulle opstå problemer….

Og selve flyveturen, ja den gik jo let. Først så jeg Kong Fu Panda 2 (jeg var jo trods alt på vej til Kina), og derefter stod den på mad og godt 7 timers søvn. Det er vist ny rekord i søvn på et fly, men fidusen er bare at man skal være mega træt inden en lang rejse, for så er det lettere at få sovet igennem på turen;-)

Dag 2 – de første indtryk

Et blik udover bugten mellem fastlandet og Hong Kong. Den flotte bro forbinder lufthavnen med selve Hong Kong.

Små 3 timer forsinket ankom jeg så til Hong Kong lufthavn. Indflyvningen til Hong Kong er nok den mest spektakulære og flotte indflyvning jeg har oplevet på mine 239 flyveture! Først indover den portugisiske provins Macau, inden vi cirklede hele vejen ind over Hong Kong og den fantastiske skyline byen kan byde på.Når man er til store sportsarrangementer i østen, så er kutyme normalt at der er overfyldt med venlig og hjælpsomme frivillige og officials. Men jeg må sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Lige uden for flyveren stod der en klar med et skilt, så jeg let kunne finde hende. Hun første mig videre til paskontrol, hvor der selvfølgelig var en VIP kø for Universiade deltagere. Og sådan fortsatte det

“Bagsiden” af Hong Kongs skyline set fra bussen

med en ny ved immigration, ved bagagebåndet, ved ankomsthallen, ved transportation-centre, ved bussen osv. Fra lufthavnen af til ”grænsen” til Shenzhen, som markerer indgangen til ”mainland China” var der ca. en times buskørsel. En flot tur igennem hele Hong Kong og langs en fantastisk bugt. Specielt er det at man i Hong Kong stadig har egen valuta, har venstrekørsel, har engelske nummerplader etc., på trods af at det nu er kinesisk. Det var også først ved indgangen til ”mainland China” at man skulle igennem kinesisk immigration og vise sit visum. Da jeg var kommet igennem dette (godt fulgt på vej af 10-20 frivillige) holdt der selvfølgelig en dobbeltdækkerbus og ventede kun på mig, for at transportere mig den sidste time frem til Universiadebyen.

Shenzhen er en mærkelig størrelse. Først og fremmest er det en mega stor by på lidt over 10 millioner indbyggere. Og det er helt grotesk at tænke på, at byen først i 1979 fik selvstændig by-status. Før dette var det blot en mindre fiskelandsby. Men siden da er byen vokset med ekspresfart, og er blevet en af de hurtigst voksende byer og økonomier i verden. Basis for den voldsomme vækst er den enorme havn samt at byen var den første frie by i Kina – dvs. en by med mulighed for frihandel, lempelig immigration samt udenlandske investeringer. Og byggestilen i byen er selvfølgelig…. OPAD! Lige meget hvordan bygninger er designet, så er de MEGET HØJE! I sandhed en speciel by.

Byen er tilsyneladende MEGET stolt over at have fået tildelt Universiaden. På hele køreturen så jeg ikke en eneste lygtepæl der ikke var dekoreret med et Universiade banner, ALLE bill-boards i hele byen er beklædt med Universiadebannere, og det yderste spor på alle vigtige veje er forbeholdt busser og biler fra Universiaden. Så man føler sig i sandhed velkommen.

Den imponerende Athletes-Village. Som alt andet i byen er det plastret til med store reklamer for Universiaden

Da jeg kom til ”Athlete-Village”, som er en totalt nybygget bydel med 6 store lejlighedskomplekser på 15 etager, spisesale, underholdning, butikker etc., blev jeg lynhurtigt indkvarteret, da jeg skulle direkte på stadion, hvor Sara allerede var i gang med at varme op til hendes afsluttende træning. Så i lange bukser mv. troppede jeg op på stadion på trods af små 40 graders varme og solskin, men vi fik gennemført en super god træning. Sara havde masser af fart og rimelig ok teknik, så hun er forhåbentlig klar når det på 4. dagen går løs.

Selve stadion er et helt kapitel for sig, som jeg vil vende tilbage til en senere dag….

Efter træning stod den på aftensmad i vores store spisesal. Dejligt med noget mad – havde ikke fået andet den dag end morgenmaden på flyveren, da jeg havde haft for travlt med at nå på stadion til den afsluttende træning inden stadion lukkede! I spisesalen kan man vælge frit fra en af madstationerne, som byder på forskellige typer mad – hhv. lokal, muslimsk, international, middelhavs og asiatisk mad. Desuden er der en McDonalds der serverer mad samt drikkevarer, salatbar, dessertbar etc.

Alt i alt var de første indtryk mere end positive, og det tegner til at være et af de bedst og mest gennemført arrangerede mesterskaber jeg nogensinde har oplevet!

Downtown Shenzheng!

 Dag 3 – sightseeing, shopping og træning

Jon godt kørende ved dagens træning. Ser frem til fredagens konkurrence!

Efter at være faldet lidt til ro og en god nats søvn, var det tid til rigtigt at få skabt sig et overblik over området, stævnet etc. Sara skulle bruge dagen på opladning inden morgendagens konkurrence, mens jog skulle have næstsidste hækpas inden han skal i aktion på fredag.

Jon havde en af sine bedste træninger nogensinde, så der var egentlig intet at klage over på denne front. Både han og jeg glæder os nu bare til det endelig bliver konkurrencetid! Efter træningen valgte vi at gå hjem til hotellet (athlete village), hvilket tog ca. 20 min. Og jeg overdriver ikke, hvis vi på den tur blev standste omkring tyve gange for at få taget billeder! De er lidt skøre de kinesere;-)

Vejret herovre er som man kan forestille sig – varmt og fugtigt. Mindst 30 grader, masser af sol og en luftfugtighed på plus 75 % er stærke sager. Indimellem kommer der lidt torden og regn, men det meste af tiden bager solen bare ubarmhjertigt. Spændende at se hvordan det spiller ind på konkurrencerne!

Det imponerende nybyggede stadion set fra opvarmningsbanen. Både stadion og opv. banen har selvfølgelig 10 baner på langsiden!

Udover træning, var der en masse timer i overskud. Dem brugte jeg og Jon på en tur indtil centrum af den imponerende by. Knap en time i bil, og man var inde i downtown. Her tog vi først på det såkaldte silkemarked, som er en tro kopi af det tilsvarende marked i Beijing. Her kan man købe alt mellem himmel og jord – særligt, tøj, smykker, elektronik, tasker og ure. Men selvfølgelig kan man også købe skræddersyede jakkesæt og silkekjoler, som jo egentlig er det markedet er bygget op omkring. Vi fik alle gjort nogle gode handler, hvor der som altid gik konkurrence om hvem der kunne handle mest om priserne!

Derefter tog vi videre til shopping af en anden kaliber, da vi blev kørt hen til et 6 etagers kæmpe luksus shoppingcenter. Her var bl.a. Asiens størst Louis Vuitton butik og et hav af andre luksusbutikker. Desuden havde indkøbscentret en stør skøjtebane inde midt i centret, hvor der udover en masse handlende der ”legede” også var en formidabel kinesisk skøjteprinsesse, der brugte lejligheden til at træne piruetter mv.

Åbenbart et “must-see” i Shenzhen! Et billede af Deng Xiaoping – manden bag liberaliseringen af handlen i Shenzhen provinsen og mangeårige kinesisk leder

Bagefter bad vi om at blive kørt hjem, men vi ville da gerne lige holde et sted på vejen, hvis der var noget flot at se. Og efter lidt betænkningstid sagde vores guide, at så viste hun lige hvad vi skulle se. Det viste sig at være en lokal plads med en masse blomsterudsmykning og et kæmpe stort billede af den tidligere kommunistiske leder Deng Xiaoping. Jo det var i sandhed en smuk oplevelse…. Næste gang tror jeg vi selv finder noget at opleve;-)

Mandag aften kom de første startlister også endelig. Vi ventede med spænding på listerne til kvindernes 400 m hæk, og det blev noget af en overraskelse da de kom. Siden teknisk møde var der nemlig indløbet 5 afbud, så der var pludselig ikke semifinaler mere. I stedet var der indledende og direkte kvalifikation til finalen. Sara var kommet i det hårdeste af de tre heats, hvor hun var seedet 4’er. De to bedste fra hvert heat samt de to bedste tider ville gå i finalen, og Sara var seedet nr. 9 samlet.

Det var derfor med stor spænding at vi kunne gå i seng, da morgendagens løb ville blive yderst spændende. Målet er klart – en finale, men vi er udmærket klar over at det ikke vil blive let!

Dag 4 – Gameday! Sara i finalen

Endelig, fristes man til at sige! I dag var der endelig atletikkonkurrencer på programmet ved Universiaden. Allerede tidligt fra morgenen var det danske hold i fuld gang, da hele 6 aktive kom i aktion. Sara var den sidste af de 6 der skulle konkurrere, da hun 12.41 skulle løbe i heat 2 i kvindernes 400 m hæk.

Inden Sara skulle i gang havde vi set hvordan Nicklas Hyde på yderste mandat havde kvalificeret sig til mændenes 400 m semifinale, mens Jacob Riis måtte tage til takke med en sekundær placering. På 100 m for herrer var der heller ikke avancement til Mike Kalisz, mens Anna Olsson var uhyggelig tæt på videre deltagelse – hun endte dog lige uden for den frelsende 32. plads. Sidste dansker var Peder P Nielsen, der i trespring ikke lige ramte dagen. Han blev nummer 18, hvor de 12 bedste gik i finalen.

Tilbage til Saras konkurrence. Først og fremmest var det i dag ekstremt varmt! Over 30 grader, over 80 % luftfugtighed og en bagende middagssol gjorde det nærmest umenneskeligt at konkurrere i dag. Opvarmningen gik egentlig ok, men i løbet af opvarmningen var det tydeligt at hun var mere og mere ved at koge over. Vi prøvede at tage lidt ro på, men det var ikke helt optimalt. Da hun kommer ind på banen efter call-room, ser hun ud til at være faldet mere til ro, og hun løber et fornuftigt prøveløb.

Da Sara har bane 6, og bane 3, 4 og 5 består af nogen der alle har løbet markant hurtigere, så forventer vi at hun selvom hun lægger hårdt ud, vil se sine modstandere i andet sving – specielt englænderen i 5’eren, som er kendt for hårde udlæg. Men der var tilsyneladende ingen der havde det store overskud i dag, for først ved 8. hæk begynder hendes modstandere at komme op. Og selvom Sara har lagt rimelig friskt ud, så har hun løbet med lidt for lange og tunge skridt, så egentlig underligt at de andre ikke kommer op før. Sara bliver lidt usikker og gevaldig træt mod slutningen, så selvom de første 8 hække sidder efter planen (i forhold til skridtantal), så bliver både 9. og 10. hæk lidt kiksede og alt farten ryger desværre. Modstanderne suser så forbi, og en ekstrem træt Sara kæmper sig ind på en 3. plads.

Efter en total overophedning i opvarmningen og konkurrencen, var der ikke andet at gøre end at stikke hovedet i en balje is efter konkurrencen!!!

Vi var noget nervøse inden sidste heat, for det så ud til at blive tæt om hun skulle komme videre. Men det viste sig at det akkurat var nok, da hun med 57,02 sek. endte på den frelsende 8. plads og dermed finale. Selvom tiden ikke lyder af meget (1,05 sek. fra hendes danske rekord), så er det værd at bemærke at hurtigste tid blev 56,48 og næsthurtigste tid blev 56,71 sek. – altså utrolig tæt mellem de 8 finalister. Og tiderne skal ses i forhold til at Sara inden konkurrencen havde 9. bedste årsbedste med sine 55,97 sek., så det var helt sikkert ikke let at præstere optimalt i dagens ekstreme varme for 400 m hækkeløberne. Det var også sjovt at se pigerne efter løbet. De fleste sad fuldstændig slået ud af varmen og de halvskidte resultater rundt omkring i gangene under stadion samt på opvarmningsbanen. Der var mange ansigtsudtryk der talte sine tydelige sprog! En af dem var favoritten Titimets fra Ukraine, som akkurat blev slået af Sara, og som derfor endte på den utaknemmelige 9. plads, hvilket nok ikke er helt tilfredsstillende for årets 5. hurtigste europæer…

Finalen finder sted torsdag aften kl. 19.40 lokal tid og altså efter solnedgang. Det giver nogle helt andre forhold. Sara må desværre tage til takke med bane 1, men vil selvfølgelig gå ”all-in” på at lave en toppræstation. Men først og fremmest var hovedmålet med Universiaden at få to konkurrencer på allerhøjeste plan inden VM, så den del af målsætningen er allerede opfyldt.

Resten af dagen er for mit vedkommende gået med afslapning og arbejde! I en lille pause gik jeg lige en runde i ”Athlete-village”, hvor jeg bl.a. kom forbi en frisør. Og da jeg alligevel trængte til en klipning, så tog jeg chancen. Og søreme og de ikke leverede et super stykke arbejde! Først blev håret selvfølgelig grundig vasket, inden den stod på en meget omhyggelig klipning (selvfølgelig ikke med maskine). Derefter stod den på endnu en gang hårvask, så alle de afklippede hår forsvandt, inden den stod på tørring mv. Jeg blev betjent af en hårvasker, en frisør samt havde en tolk ved min side hele tiden. Og prisen….. den nette sum af 34 kroner:-) Ikke dårligt!

Dag 5 – Træning og en tur i Eiffeltårnet!!!

Ja, det kan lyde mærkeligt, men jeg var faktisk et smut i Eiffeltårnet i dag. Og sikke en udsigt! Mere om det senere.

Først stod den på en tur på stadion til stangspring, hvor Iben var i gang. Heldigvis var det ikke helt så varmt i dag, men som man kan se på den officielle morgenmåling var det nu alligevel pænt varmt;-) Iben fik i øvrigt noteret 3,95 m, hvilket ikke var nok til finale.

Efter Iben havde springet stod den på model-træning for Jon. Han skulle lave den sidste afgørende tekniktræning, ligesom han skulle prøve sin gameplan for opvarmning, call-room og konkurrence af. Og at dømme ud fra dagens træningsløb, så er han super klar til konkurrencerne på fredag.

En tro kopi af den lille havfrue i størrelsesforholdet 1:1. Bemærk i øvrigt at operahuset ligger i baggrund;-)

Da vi havde overstået træningen var der stadig en masse timer tilbage af dagen. Jeg tog derfor sammen med Jacob og Steffen (vores holdleder) samt de to gymnaster Helge og Mikkel ind til centrum. Her kom vi ind i den såkaldte ”gamle” forretningsbydel, hvilket vil sige at det var over ti år gammelt. Her var nogle hyggelige små gyder, hvor man kunne købe hvad som helst, ligesom enhver lille butiksfacade dækkede over en indgang til en labyrint af butikker, trapper op og ned, gange osv., hvor man kunne købe alverdens ting til ganske små priser. Lidt længere inde i distriktet kom så nogle klassiske gågader med mere eller mindre kendte mærkevarer.

Efter et par timer i shopping-myldret bestemte jeg mig for at jeg hellere ville opleve noget andet. Jeg fandt derfor en metro og tog ud til noget der hedder ”Windows of the World”. Jeg havde hørt at det skulle være et meget sjovt sted, hvor de bl.a. havde en slags kopi af Eiffeltårnet.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet, men jeg må sige at jeg var nærmest ”blæst tilbage” da jeg nåede frem og så hvad det var! En gigantisk tema-park, hvor man havde ladet bygge stort set alle ”must-see” seværdigheder i verden. De var delt lidt op i regioner af verden, og de var lavet i forskellige størrelsesforhold. Eksempelvis var der selvfølgelig en tro kopi af den lille havfrue lavet i størrelsesforholdet 1:1, mens en lang række asiatiske templer var laver i 1:15. Og så var der lige Eiffeltårnet…. Det 320 m høje monoment fra Paris havde de lavet i størrelsesforholdet 1:3, hvilket vil sige at det tårnede sig over 100 m op i luften. Og jeg skulle selvfølgelig lige op i den og nyde den fantastiske udsigt over hele den kæmpe millionby Shenzhen. Man kunne også se ud over Shenzhen-bugten og helt til Hong Kong, ligesom man selvfølgelig havde et perfekt overblik over den enorme tema-park.

Efter turen i Eiffeltårnet stod den på en hurtig rundtur igennem verdens vidundere (jeg tror at samtlige ”Wonders of the World” fra computerspillet Civilization var at finde;-) ), hvor den bl.a. stor på Angkor Wat, Spiralmineratten, Templet i Bangkok, Operahuset i Sydney, Det Skæve Tårn i Pisa, Peterskirken, Triumfbuen i Paris, Den spanske Trappe, Manhatten, Påskeøen, Det Hvide Hus i Washington, Mt. Rushmore osv. Osv. Det var helt usandsynligt, hvad de havde fået med i parken, og de få timer jeg havde sat af var slet ikke nok til at få det optimale ud af oplevelsen. Men fantastisk var det! Er der noget kinesere er både berømt og berygtede for, så er det deres evne til at kopiere andre. Og ja, denne park var vel nærmest at føre dette til ekstremer! De kinesere…..!!!

Nicklas i fin stil ved 270 m i sin semifinale

Efter turen i parken var det tilbage på stadion, hvor Nicklas Hyde skulle løbe 400 m semifinale. Desværre ramte han ikke lige dagsformen, og sluttede samlet som nummer 20. En ting jeg dog med stor glæde bemærkede, var hvordan temperaturen på den tid af dagen er helt anderledes end midt på dagen, hvor solen bager. Det er bestemt ikke et minus for Sara der i morgen skal løbe på samme tid, når det gælder finalen i 400 m hæk.I øvrigt var også den danske 10.000 m løber i aktion denne aften. Han endte på en ærefuld 14. plads, i et løb, hvor flere løbere ganske enkelt dejsede om – bl.a. den russer der havde ført de første 9 km! Så jo, det var da stadig pænt varmt, selv om der ingen sol var.

Stemningen på det flotte stadion er i øvrigt helt fantastisk – specielt i aftenprogrammet. Ved aftenens 100 m finaler var stadion jo nærmest på kogepunktet. Totalt dødt løb om guldet i herrernes løb, hvor det endte med at en jamaicaner fik guldet. Men mindst ligeså interessant for de lokale var et kinesisk guld.

Stadion

Det imponerende nybyggede stadion set fra opvarmningsbanen. Både stadion og opv. banen har selvfølgelig 10 baner på langsiden!

Som tidligere nævnt ville der komme en lidt nærmere beskrivelse af det fantastiske stadion. Som alt andet her i Shenzhen, så er det stort, nyt og ganske spektakulært! Det er bygget til formålet Universiaden, og udover selve atletikstadion, så ligger der et kæmpe svømme og vandpolo stadion samt hovedbasketball hallen tæt derved – alle tre komplekser er lavet i fuldstændig samme iøjnefaldende design. Der er plads til lidt over 60.000 tilskuere på atletikstadionet, og det har kostet den nette sum af 3,3 milliarder danske kroner (omregnet i dagens kurs!!). Men OK, det samlede budget for dette arrangement er jo også 145 milliarder danske kroner….. Så når vi synes det er vildt overdrevet herovre, så er det jo ikke gratis (jf. wikipedia).

Satdion set udefra ved aftentid – den skifter konstant farve under konkurrencerne

Når vi ankommer til stadion, så kører vi ned under stadion, hvor der er et mylder af liv. Lange brede veje fører biler og busser rundt i undergrunden under stadion, som bl.a. er forbundet med svømmestadion på denne måde. Lige ved siden af stadion er det fine opvarmningsstadion med 10 baner på langsiden og 8 rundbaner. Selve konkurrencestadion har 9 rundbaner og 10 på langsiden, og egentlig kunne de have udvidet med 2-3 baner mere hele vejen rundt – der ligger alligevel kunststof på området. Prikken over i’et er om aftenen, for yderbeklædningen på stadion konstant skifter farve i alle regnbuens farver – både udvendig og indvendig.

Endnu engang må jeg blot konstatere at kineserne virkelig har opeet sig og lagt stor prestige i arrangementet.

En spændende dag i vente
I morgen går det så atter løs på løbebanen for Sara, når hun 19.40 lokal tid løber 400 m hæk finale (13.40 dansk tid). Hun har fået den svære bane 1, men er frisk på at give det en chance. Mulighederne for at forsvare medaljen fra sidste gang er yderst minimale. En tyrker, en russer og en ukrainer ligner gode bud på medaljer, men målet er helt klart at rykke nogle pladser op i feltet. Vigtigst er dog fortsat at løbet bliver så optimal en forberedelse frem mod VM, som finder sted om halvanden uge i Sydkorea.

Dag 6 – Finaledag

Startlisten til aftenens 400 m hæk finale for kvinder

Så oprandt den spændende dag, hvor Sara for anden gang i træk stod i en Universiade finale. Bronzemedaljen fra sidste gang var der ikke meget der tydede på at hun kunne leve op til, men målet var også primært et led i processen frem mod VM.Men inden vi nåede så langt, havde jeg og det danske hold en travl dag på stadion.

Allerede fra morgenen af var hele 4 sprintere/hækkeløbere i aktion. Først var det Anne Møller i 100 m hæk, men hun formåede ikke at ramme dagen desværre. En lidt mislykket start og acceleration gjorde det svært for hende, da det jo normalt ellers er hendes stærkeste våben. Så uden meget fart fra start hjalp det lige lidt at der kom lidt fart mod slutningen. Hun sluttede sidst i sit heat med 14,40 sek.

Anna Olsson i fin stil i indl. heat på 200 m. Og akkurat videre til mellemrunden ovenikøbet med seasonbedst

Mere succes var der i 200 m heatene – faktisk var der fuldt hus! Alle tre – Anna Olsson, Nicklas Hyde og Mike Kalisz – formåede at komme videre fra indledende runde til aftenens mellemrunde. Flot løbet af alle tre, og især Anna der satte SB kunne være meget tilfreds. I aftenens mellemrunde kunne ingen af dem som forventet lege med om semifinalepladserne.

Også trespringeren Katrine H Kristensen og spydkasteren Maria L Jensen var i aktion i dag. Begge klarede som forventet, uden dog at kunne blande sig i toppen.

Generelt har hele dagen stået i atletikkens tegn. Fra tidlig morgen til sen aften har der været fokus på dagens konkurrencer, og udover opvarmning og konkurrencer har der kun været tid til spisning og opladning.

En der havde ladet op hele dagen var Sara. Efter sig indledende løb, hvor hun var gået i finalen som 8. bedste tid, så havde hun fået den utaknemmelige bane 1. Aldrig havde hun løbet hurtigere end 56,99 sek. fra bane 1, men hun var ved godt mod inden aftenens finale. Hun var fokuseret, benene virkede ok friske og ikke ømme, og vigtigst af alt, så er vejret så meget bedre til atletik om aftenen. Ingen vind, ingen sol og en perfekt varm temperatur gav meget bedre betingelser for toppræstationer.

Sara sekunderne før startskudet går til 400 m hæk finalen

Planen var et aggressivt udlæg, men gerne med overskud til at presse fra 7. til 9. hæk. Det blev også et ok udlæg, men dog ikke så aggressivt som planlagt. En hård kollision med første hæk slog desværre lige den sidste procent af den hurtige rytme, om hun kom til at slide lidt i det ved 4. til 6. hæk. Skiftet fra 15 til 16 skridt mellem 6. og 7. hæk gik fint og der var fin fart til den korrekte rytme til 8. hæk. Faktisk havde hun ved 6. hæk ligget helt i front, men ved 8. hæk begyndte de andre at rykke forbi. Hvis benene havde føltes frisk var det meningen at hun skulle forsøge med 16 skridt fra 8. til 9. hæk, men der var brugt for mange kræfter inde i bane 1, ligesom de lidt for tunge skridt tidligere i løbet havde kostet. Hun måtte dermed gå på 17 skridt på 9. hæk, hvilket kostede lidt fart. Til gengæld var der et fint drive over sidste hæk, hvorfra hun kunne fighte sig i mål. Resultatet: 56,54 sek. og en 4. plads. Det blev derfor ikke nogen gentagelse af medaljen fra for to år siden i Beograd, men dels var konkurrencen noget hårdere denne gang, og dels havde Sara noget sværere betingelser inde fra bane 1.

Der var nu ikke grund til at se misfornøjet ud – resultatet var mere end godkendt idag;-)

Resultatet er god en god opmuntring. Hun slog mange der på papiret er bedre end hende, ligesom hun fik afprøvet nogle vigtige elementer inden næste uges VM. Og først og fremmest fik hun kvalitetstræning på allerhøjeste niveau, som er vigtig for at kunne toppe i Daegu. Efter hendes kvalifikationsløb fra Ljubljana måtte hun holde 2 ugers pause fra maxsprint pga. knæproblemer, og ovenpå dette havde vi kalkuleret med at hun behøvede ca. 3 gange med træning/konkurrence på allerhøjeste intensitet, samt to træningspas med mellemlange intervaller for at kunne toppe. Og hvis den plan holder, så skulle hun være klar om en god uges tid til at yde sit ypperste. Vi krydser fingre for at hun kan ramme dagen;-)

Alt i alt var det et meget tilfredsstillende resultat på trods af nogle små tekniske ”problemer” i dag. Fra bane 1 formår hun at løbe sin 4. hurtigste tid nogensinde, og værd at bemærke er også at hun nok engang kravler under OL og VM kravet.

Dermed er Saras Universiade 2011 slut, og natten mellem søndag og mandag går turen videre til Daegu. Inden vi når så langt, så er der dog fra min side fuld fokus på Jon i morgen. Jon skal i morgen kl. 12.39 lokal tid (06.39 dansk tid) løbe indledende heat på 110 m hæk. Jon er kommet i et meget hårdt felt, men vi krydser fingre for at Jon løber et super godt løb. Formen er hvertfald helt i top, og Jon virker glad, motiveret og fokuseret frem mod morgendagens konkurrencer, så jeg håber på et godt løb.

Dag 7 – 110 m hæk og shopping

Jon i sidste prøvestart i god stil

I dag skulle Jon endelig i konkurrence. Som tidligere berettet, så var Jon rigtig klar både fysisk og mentalt. Vi så derfor meget frem til konkurrencen.Det blev dog desværre ikke den konkurrence vi havde håbet på. På forhånd havde vi skudt sen semifinaleplads til at gå på ca. 14,35, og med Jons form var det ikke usandsynligt. Opvarmningen gik også fint, og Jon var klar til at yde sit bedste.

Da han kom ind på banen og lavede sin prøvestart, så var denne også OK, men der manglede lige det sidste. Ikke noget vi var nervøse for. Men det skulle vise sig da skuddet gik, at han ikke kunne få den aggressive rytme mellem hækkene som vi havde arbejdet med. Og det resulterede i at han kom til at svæve lidt for langt overhækkene. Han var dog ca. så langt fra de bedste, som vi havde forventet, så resultatet blev ventet på med spænding. Tiden viste sig dog at være langt fra det vi havde håbet på. Resultatet blev 14,58 sek., men forklaringen kom lige efter – der havde desværre været modvind på 1,8 m/s. ØV, stævnet største modvind skulle selvfølgelig lige ramme Jons løb, hvilket sandsynligvis også har været medvirkende til at der manglede den sidste frekvens undervejs. Samlet set gik semifinalepladsen på 14,39 sek., så han var egentlig ganske tæt på alligevel. Men desværre sluttede Universiaden altså i første runde for Jon.

På tur i centrum – og flere Universiade blomsteropsætninger….

Da der alligevel ikke var mere tilbage på stadion for Jon, så pakkede vi en rygsæk og tog på tur rundt i den enorme by. Først gik vi rundt i en masse små og store shoppinggader, hvor der blev kigget på tøj mv. Bagefter tog vi ud til et område, som er fyldt med elektronikbutikker og nogle af verdens største markeder for elektronik og elektronisk tilbehør. Mens vi gik rundt der faldt mørket også på, og de mange LED reklamer, skyskrabere mv. gav nogle fantastiske syn. Og livet i gaderne blev bestemt ikke mindre efter mørkets frembrud.Til sidst var vi godt nok kommet lidt på afveje! Bl.a. gik vi langs nogle veje, hvor der var ca. 2 m høje ”hegn” langs vejen med Universiade-reklamer. Vi gik inde bag disse og fandt hurtigt ud af hvorfor de var der! Inde bagved var der gamle små værksteder og butikker samt alskens slum. Det var vist ikke meningen at deltagerne skulle have set det inde bag hegnene!!

Det endte faktisk med at vi for mere eller mindre vild. Vi prøvede så at tage en taxa hjem, men ingen kunne læse vestlige bogstaver, og hverken jeg eller Jon er stærke i kinesiske skrifttegn. Vi blev sågar smidt ud af en taxa, da han ikke ville køre med os hvis vi ikke kunne finde ud af at kommunikere på kinesisk. Så der var ikke andet at gøre end at finde samme vej tilbage som vi var kommet, selvom benene efterhånden var godt trætte.

I morgen står den på længdespring for Peder, løbetræning for Sara (og måske begiver jeg mig med…) og derefter tager vi nok et smut på stranden og slapper lidt af.

Jon med nogle af de enorme skyskrabere i baggrunden

Dag 8 – første dag i forberedelserne til VM! Samt strandtur:-)

Danske supportere! Bemærk hvor fyldt stadion var til en formiddag kun med indledende øvelser.

Efter en veloverstået Universiade for vores vedkommende (Sara, Jon og jeg), startede i dag de afgørende forberedelser frem mod VM i Daegu. 9 dage til at ramme den afgørende formtop er målet for de kommende dages træningsprogram for Sara, og i dag blev første skridt i denne plan taget. Samtidig skal de næste par dage bruges på dels at rejse til Korea, ligesom de skal bruges til at få lidt mental adspredelse inden der igen skal fokuseres på en optimal præstation.Sæsonen har været delt op i en tredelt målsætning. Hovedmålet var at klare VM og OL kravet, og at toppe ved VM. Det vurderede vi der var relativt små chancer for, så derfor var plan B at komme i så god form som muligt, og så løbe 56,55 sek. til Universiaden og dermed klare VM kravet der. Indtil videre er det meste jo lykkedes meget godt, så nu mangler kun hovedmålet – VM!

Vi tog først på stadion for at træne, og bagefter var planen at følge Peder P Nielsen lukke det danske holds Universiade deltagelse ned ved deltagelse i længdespringskonkurrencen. Træningen var nogle semispecifikke rytmeløb på græs, så det var ikke den vigtigste træning frem mod VM. Den blev også fint gennemført – dog med lidt ømhed efter konkurrencerne. Bagefter så vi Peder lave en noget forkølet præstation i længdespringskonkurrencen, hvormed der definitivt var sat sportsligt punktum for Universiaden.

Badenymfer på stranden – en kort med god strandtur

Efter træning blev en del af holdet enige om at finde en strand. Jeg havde fundet en god strand på kortet, og vi ville forsøge at komme derhen. Dagen skulle dog vise hvor svært det nogle gange kan være at kommunikere selv simple beskeder når sprog og kultur er vidt forskellige!Vi gik op til nogle hjælpere fra stævnet og bad om at få et par taxaer. Da de hørte hvor vi ville hen rystede de dog på hovedet og sagde at det tog mindst 3-4 timer. Men de anbefalede en anden strand i stedet. Vi gik så hen til taxaerne, og spurgte dem hvor lang tid det ville tage. De mente at det ville tage under en time til den strand vi helst ville til, så det blev vi enige om at gøre. Og efter under en times kørsel – bl.a. forbi den i særklasse største containerhavn jeg nogensinde har set (Shenzhen skulle være den havn der transporterer 4. flest containere i verden om året) – stoppede vores to taxaer og ville sætte os af. Det var dog ikke det rigtige sted, som jeg efter lang tid med fagter etc. fik forklaret. Ingen af de to chauffører forstod et ord engelsk! Vi begav os videre afsted, men allerede efter 5 fim synes jeg at den forreste taxa kørte lidt usikkert og missede første afkørsel den vej vi skulle. Vores taxachauffør begyndte også at blive lidt urolig og blinkede og dyttede til den forankørende. Men høflig som han var, turde han ikke tage fronten. Kort efter missede vi så det der på mit kort var sidste afkørsel i den retning vi skulle. Og ud fra vores chaufførs fagter, så var det ikke helt godt!!! Men når det er motorvej, må man jo fortsætte til næste afkørsel som kom efter…. 25 km! Øv for en omvej, og sikke et skænderi de to taxamænd havde da de endelig fik stoppet og snakket sammen. Til sidst var vi også så trætte af situationen at vi fik dem forklaret at vi bare skulle det første og bedste sted hen med en strand. Og ca. 40 min senere var vi så på et kinesisk ressort.

Den helt storebadedag for lokale kinesere!

Det var nogle fantastiske omgivelser vi kom til, men hotellet og stranden så noget slidt ud. Vandet var helt fantastisk, og vi blev kigget på som om vi kom fra en fremmed planet! Vi var helt sikkert de eneste udlændinge på stedet. Efter lidt tid kom der nogle af de mange politi/vagtmænd der er alle steder og ville vide hvem vi var og hvornår vi skulle hjem. Vi fik efter lang tid fundet en der kunne tolke så vi kunne forklare vores planer. Dem var de dog ikke tilfredse med, og de endte med at to politi/vagter fik til opgave at skaffe os transport hjem. Generelt ved jeg ikke om de var bange for et eller andet gik galt når vi nu var kommet lidt uden for det rette område, men de virkede som om de gerne ville have os væk fra stranden. Og pludselig blev vi vinket op af vandet fordi der var transport på vej! Da vi kom op foran hotellet fik vi dog at vide, at der ville gå en halv time, og at vi venligst skulle komme ind i hotellet for at vente.

Mens vi venter på en taxa – humøret er stadig højt her!

Vi blev så installeret i en hotelbar i et kæmpe koldt og ucharmerende hotel. Og der ventede og ventede vi så med de to vager ude foran. Og efter halvanden time kom vores chauffør endelig, så han kunne køre os den lange tur på godt en time tilbage.

Så ca. 7 timers tur gav 1½ time på en slidt strand med noget fantastisk vand og en perfekt udsigt. Men sikke en lang tur…. Og læren af dette? Bevæger man sig lidt uden for standard-ruterne i Kina er man nødt til at have en kinesisk tolk med – ellers bliver man kørt rundt i manegen! Jeg tror egentlig at det var for at være flinke at de installerede os i hotelbaren. Men vi ville hellere bare have siddet på stranden med alle de andre og nydt en sikkert fantastisk solnedgang over bugten;-)

Dag 9 – sidste dag i Kina og afrejse til Korea

Sara under sidste træning i Kina inden afrejse til VM i Korea

Efter nogle fantastiske dage i Kina med gode konkurrencer, en god VM forberedelse til Sara samt nogle super gode oplevelser, så var dagen kommet, hvor vi skulle videre til Korea. Vi skulle dog først flyve lige over midnat, så vi havde en hel dag i Shenzhen til at samle de sidste indtryk.Dagen startede med en god gang hurtighedstræning for Sara. Temperaturen havde gået lidt op og ned de sidste par dage svingende mellem varm og meget varm, men dagen i dag var uden tvivl en af de meget varme! 38 grader og bagene sol var en voldsom omgang til dagens træning, men Sara løb nogle gode sprint.

Efter middag stod den på pakning af tasken. Heldigvis var der selvfølgelig en velfungerende vaskeservice ved Universiaden, så jeg kunne drage til Korea med en hel taske fyldt med rent tøj (tak til de kinesiske arrangører for en helt uovertruffen service).

Fuldt hus i metroen! Godt man er en høj skandinav, så man kunne overskue den store folkemængde. Men tilgængæld stirrede alle også på en….

Bagefter tog jeg et smut ind til byen for at brænde de sidste Yuan af, og der blev handlet børnetøj til mine meget savnede piger derhjemme. Heldigvis kom der lidt regn, som kølede luften en anelse. Hjem fra centrum tog jeg metroen, som selvfølgelig var gratis for alle deltagere. Men der var nu lidt af et mareridt en søndag eftermiddag, hvor mange tusinde kinesere var på vej til Universiade-området til aftenens finaler i bl.a. atletik. Så som sild i en tønde stod jeg i de 45 min det tog, men det er selvfølgelig også en måde at komme tæt på lokalbefolkningen på;-)Hen på aftenen var det så med bus til bygrænsen. Her skulle vi igen igennem told og immigrationskontrol fra Kina til Hong Kong provisen og videre til Hong Kong Airport. Turen igennem hele Hong Kong ved aften-tid er nu noget af et syn. Den ene farvestrålende skyskraber afløste den næste, og det er bestemt en by jeg ved lejlighed godt kunne tænke mig at se nærmere på.

Vi skulle først flyve 01.45 om natten, så det var noget af en lang dag/aften vi endte med at få. Men efter 3 timer i Hong Kong Airport kunne vi forlade Kina i denne omgang på vej mod nye oplevelser og udfordringer i Korea.

Som man nok kan læse, så har Universiaden i Shenzhen været en helt uovertruffen oplevelse, og jeg håber at Daegu bliver en ligeså stor oplevelse.

En ting er sikkert – rent sportsligt bliver Daegu selvfølgelig et kæmpe højdepunkt!

Øvrige billeder fra turen kan findes på nederst på hver af nedenstående links:
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6
Dag 8
Dag 9