Fællesbilleder fra IAAF Sprint/Hurdles Academy 2013

Fællesbilleder fra IAAF Sprint/Hurdles Academy 2013

I disse dage er jeg i Bradenton, Florida i USA, hvor jeg deltager i IAAF’s Academy i sprint og hækkeløb. IAAF har et internationalt 5-trins træneruddannelses-system, hvor dette kursus er øverste trin – altså niveau 5 (rent faktisk giver kurset kredit som videnskabeligt fag på et antal anerkendte sportsuniversiteter rundt om i verden). Samtidig fungerer det som et niveau 3 kursus i USA’s eget træneruddannelsessystem, hvilket er deres højeste niveau. Består jeg kurset har jeg altså den højeste mulige træneruddannelse som disciplintræner i sprint/hæk – både i USA, men ikke mindst i international atletikregi.

Jeg vil her forsøge at beskrive mine oplevelser, indtryk og vigtigste input fra kurset, så det forhåbentlig både kan inspirere og berige andre trænere – dels til at uddanne sig, og dels til at søge mere information om de specifikke emner.

Read the rest of this entry »

Træningen kører….

Posted: 8 December, 2013 in Nyheder

Der har været lidt stille her på siden efter afslutningen af en succesfuld 2013 sæson. Det er dog ikke fordi der ikke sker noget! Andreas og Christian er i fuld gang med et godt træningsprogram. Alt kører planmæssigt og der er god stemning i træningsgruppen.

Vi har i øvrigt lavet en større ændring fra denne vintertræningssæson. Vi har slået sprint/hæk grupperne sammen i Aarhus, så Jakob, Mathias og jeg arbejder som et fælles team. Alle 15-20 atleter træner nu efter et fælles rammeprogram, hvor vi så hver især er ansvarlige for individuelle tilpasninger for de forskellige atleter. Vi er på denne mpde i stand til dels at få flere til at træne sammen når det giver emning i forhold til programmet (fx intervaller), vi kan dele op når det giver bedst mening (fx teknik), og vi kan supplere hinanden, så alle ikke nødvendigvis behøves at være på stadion til hver træning. Indtil videre fungerer det super godt.

Sara blev i starten af oktober mor til en lille dreng (Tobias), og er nu i gang med optræningen igen. Planen er, at hun til nytår skal genoptage træning på fuld tryk, hvilket indtil videre ser ud til at kunne ske planmæssigt.

Alt i alt er der kun at sige, at vi er optimistiske på alle fronter på nuværende tidspunkt, og ellers fokuserer vi blot på den daglige træning. Så må tiden vise hvad det kommer til at række til…

DM 2013: Guld og sølv til Andreas

Posted: 28 July, 2013 in Nyheder

AndreasVed weekendens danske mesterskaber var Andreas Martinsen ene om at præsentere gruppen på Skovdalen Atletikstadions røde baner i Aalborg. Det gav dog hele to medaljer på kontoen, da Andreas endnu engang viste, at han i år er på helt andet niveau end tidligere. I to fantastisk flotte løb sikrede han sig to medaljer – en af guld og en af sølv.

Resultatet af dagens anstrengelser på 110 m hæk blev et DM guld i ny mesterskabsrekord 13,77 sek. Vi er super tilfredse med resultatet (selvom uret i starten fejlagtigt viste ny dansk rekord), men endnu vigtigere var, at Andreas for første gang lykkedes med den nye og forbedrede startteknik og opløb til første hæk. Fantastisk når en måneds målrettet teknisk arbejde lykkes, hvilket er et vigtigt skridt i de fremtidige bestræbelser på endnu hurtigere tider.

Derudover blev det til jysk rekord (og selvsagt klubrekord) på 200 m, da han sikrede sig sølvet i den fremragende tid 21,11 sek. I indledende heat tidlgiere på dagen havde Andreas løbet 21,79 sek., som allerede der var personlig rekord.

Vi har hele sæsonen arbejdet frem mod en formtop ved landskampen samt endnu en ved DM. Med dagens resultater, har Andreas vist, at han virkelig formår at præstere sit ypperste når vi aller mest forventer det:-)

Næste opgave for Andreas bliver Copenhagen Athletics Games på Østerbro Stadion på torsdag. Her kommer han op od meget stærk udenlandsk modstand – bl.a. OL 4’eren, så der bliver han anderledes presset end ved dagens DM. Formen er i top, modstanden hård og banen fin, så vi krydser fingre for gode vejrforhold og et godt løb.

Video af 110 m hæk-sejren:

 

Video af 200 m finalen:

Desværre ramte Andreas et rigtig skidt løb i dag, da han i Belgien deltog ved en runde af Flanders Cup i byen Oodergem.

Det endte med en tid på 14,14 sek – i en modving på 2,0 m/s. Efter et skidt indløb til første hæk, og i den markante modvind, så lykkedes det aldrig rigtig Andreas at komme op i fart. Heldigvis er der en ny chance i morgen i hollandske Hilversum.

Til gengæld blev vi vidne til en fantastisk flot dansk rekord på 400 m, da Nick Ekelund-Arenander fra KIF slog den over 30 år gamle danske rekord på 400 m. Med tiden 45,59 sek., blev han en suveræn vinder og sikrede sig både rekord og VM kvalifikation, og formåede dermed til fulde at udnytte de gode 400 m forhold i dag. Stort tillykke Nick og hans træner Christian.

 

CIMG0372

Planen frem mod DM

Posted: 4 July, 2013 in Nyheder
På vej mod nye mål efter en Dansk Rekord på kontoen:-)

På vej mod nye mål efter en Dansk Rekord på kontoen:-)

Efter en vellykket første formtop ved landskampen for ca. to uger siden, så er Andreas nu klar til at tage hul på anden del af denne sommersæson. 2013 har på mange måder allerede har været så god, som vi har kunnet håbe på – først og fremmest med den nysatte danske rekord på 13,68 sek., men det skal ikke holde os tilbage fra at arbejde videre mod de langsigtede mål.

Mange har efter rekorden spurgt, hvad det nye mål er. Og egentlig er målet uændret, da det hedder EM 2014, VM 2015 og OL 2016 – denne plan er der ingen ændringer i forhold til;-) Men det er klart, at på helt kort sigt – dvs. resten af sæsonen, så er målene måske ikke helt så klare. Det umiddelbare mål er dog først og frememst at vinde DM om 3 uger, samt at stabilisere sig på tider under 14 sek.

Vi har derfor fået sat en spændende sæsonplan sammen til “Del 2” af 2013 sæsonen:

6/7: Memorial Leon Buyle, Belgien – 110 m hæk

7/7: Arena Games, Holland – 110 m hæk

13/7: Viby Sommersprint – 100 m og 200 m

16/7: Meeting Int. Lignano Sabbiadoro, Italien – 110 m hæk

23/7: LEAP Loughborough, England – 110 m hæk

28/7: DM, Aalborg – 110 m hæk

1/8: Copenhagen Athletics Games – 110 m hæk

Træning i Holstebro

Posted: 3 July, 2013 in Nyheder

I sidste weekend var Andreas og jeg tilbage til “atletik-rødderne”, da vi lavede ugens teknikpas der hvor det hele startede – på Holstebro Stadion.

Udover os, var to af “de gamle drenge” fra AK-Holstebro også mødt frem – Niels Peter Nielsen og Poul Erik Langerhuus. Derudover kiggede lokalpressen forbi, hvilket bl.a. gav Andreas en forsdie i Holstebro Dagblad samt en længere artikel inde i avisen.

Dagbladet-forside

Dagbladet-sporten

Flere videoer fra landskampen

Posted: 24 June, 2013 in Nyheder

Landsholdet2013

Nedenfor ses en række videooptagelseer fra weekendens landskamp i litauiske Kaunas – med fokus på sprint/hæk disciplinerne:

Read the rest of this entry »

Kaunas1I weekenden blev det som bekendt til en Dansk Rekord til Andreas Martinsen, da han ved den årlige landskamp løb sit livs løb, og sikrede sig en andenplads i tiden 13,68 sek. Tiden var dels 14/100 sek. under den bestående danske rekord fra 1987 og dels hele 26/100 sek. under Andreas’ tidligere bedste tid, og gjorde, at vi kunne rejse hjem fra litauiske Kaunas med et kæmpe veltilfreds smil.

Her kommer lidt tanker omkring rekorden samt en reportage fra stævnet i Litauen.

Read the rest of this entry »

Video: DANSK REKORD 13,68 sek.

Posted: 23 June, 2013 in Nyheder

Ved dagens EM for landshold (2. div.) satte Andreas Martinsen en fremregende dansk rekord på 110 m hæk. Med en forbedring af den tidlgiere rekord på hele 14/100 sek., og sin egen PR med 26/100 sek., så må det siges at være en fremragende dag;-)

Video fra løbet (beklager jeg blev lidt grebet undervejs, så der er lidt rystelser…)

Meget længere reportage følger en af de kommende dage….

Holdbilledet fra weekendens landskamp i litauiske Kaunas:

Landsholdet2013

Andreas i dyb koncentration inden starten af dagens løb

Andreas i dyb koncentration inden starten af dagens løb

Ved weekendens landsholdsudtagelse på Helsingør Atletikstadion, sikrede Andreas sig som ventet landsholdspladsen i 110 m hæk til den forestående landskamp i Litauen. Pladsen blev ikke kun sikret, men det skete også med et fornemt løb, hvor Andreas tangerede sin ny-satte personlige rekord med resultatet 13,94 sek. Hermed har Andreas i sine tre seneste starter præsteret sine tre hurtigste løb nogensinde, så mon ikke der kunne være noget stort i vente i den nærmeste fremtid.

Se video af løbet nederst i artiklen;-)

Read the rest of this entry »

Tanker om sæsonåbningen….

Posted: 7 June, 2013 in Nyheder

Som tidligere nævnt, så satte både Andreas og Christian for en uges tid siden PR på 110 m hæk ved ABC 1 i Aarhus. Det er selvfølgelig rigtig fedt, at det går i den rigtige retning, og det glæder da også både mig og mine aktive, at det arbejde vi har lavet, også bærer frugt.

Sidste mand fra “mit hækkeløbs-trekløver”, Jon Yde Bentsen måtte jo som bekendt stoppe karrieren alt for tidligt sidste år efter et uheld i vægttræningen, men han er om nogen, en der kender både min træning samt Andreas og Christian. Og som Jon altid har været god til, så stillede han det simple, men alligevel komplicerede spørgsmål: “Hvorfor løber de så stækt lige nu”?

Og ja, det var faktisk et godt spørgsmål, som jeg her vil komme med lidt tanker i forhold til:-)

Read the rest of this entry »

ABC29-5-13

Andreas Martinsen – 13,94 sek (+0,0) – PR

Christian L Nielsen – 14,80 sek (+0,0) – PR

Mere følger inden længe…..