Jon tæt på PR i stærk tysk konkurrence

Posted: 16 July, 2012 in Nyheder

Formkurven har de seneste par uger været yderst opadgående, og efter sin flotte SB i Göteborg i starten af måneden, havde han luftet ønsket om, at få lov at løbe et større internationalt stævne, for derigenem at få testet sig endnu mere af.

Da jeg så i starten af sidste uge skrev og spurgte Jon, om han var klar til at løbe mod en verdensmester, en OL medaljevinder og mange andre stjerner, var han ikke sen til at sige ja. Jeg havde fået ham ind i et meget stærkt internationalt felt i tyske Haldensleben (tæt på Magdeburg).

Og selv om den tidligere verdensmester ikke kom alligevel, så var det et meget stærkt felt han kom til at løbe i.

Jon rapporterer følgende fra turen:
“Jeg var fremme efter 6 timers kørsel inkl. pauser. Fik eneværelse, god mad og let massage. Jeg følte mig virkelig klar fysisk. Sol og 18 grader samt let modvind. Jeg får en fantastisk start og ligger godt foran ved 1. hæk. Så rammer jeg 2. hæk med hælen på angrebsbenet, og kommer nok til at ligge for lavt resten af vejen. Jeg rammer vel ca. 5 hække på samme måde, og så går alle de andre jo forbi mig. Eksplosivt er jeg helt på toppen, men jeg må ikke ramme så mange hække”.

Resultatlisten fra Jons indl. heat:

Dermed var Jons optræden i Haldensleben umiddelbart slut. MEN, som man kan se ovenfor, så var han kvalificeret til finalen. Dvs., det var han egentlig ikke, men ca. 10 min før finalen skal løbes, finder de ud af, at der er et afbud, og Jon får muligheden for at træde til med MEGET kort varsel. Og sådan en chance er Jon ikke bleg for at gribe.

Efter en meget intens og kort opvarmning (knæløft og to prøveløb!!) var Jon klar til finalen. Han fik rettet de tekniske detaljer fra indledende, og efter et nogenlunde rent løb, hvor han kun rammer et par enkelte hække let med andetbenet, løb han i mål i tiden 14,43 sek. – kun 7/100 sek. fra den nysatte årsbedste. Og ikke nok med at opvarmningen langt fra var optimal, så blev det løbet i en modvind på -1,4 m/s. Så ingen tvivl om at Jon er i form – nu mangler han blot at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Alt i alt var det en yderst godkendt præstation i det hårde tyske selskab, og Jon viser at han bestemt er en stærk kandidat til DM guldet senere i år, ligesom sin PR fra 2011 efterhånden er gevaldig i fare.

Alle resultater fra Haldensleben – klik her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s