EM i bakspejlet – tanker om indsatsen

Posted: 6 July, 2012 in Nyheder

Det er nu ca. en uge siden Sara afsluttede årets EM, og som tidligere skrevet så kvalificerede hun sig til semifinalen. Målsætningen var egentlig en finale, men der kom i sidste ende til at mangle 14/100 sek., da hun havnede på den utaknemmelige 9. plads. ØV!

Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed at skuffelsen umiddelbart efter løbet var rigtig stor hos først og fremmest Sara, men også hos mig selv. Meget tættere på en international mesterskabsfinale kommer man ikke.

Vi har nu fået EM lidt på afstand, og vi er allerede på vej mod nye mål. Det er derfor også tid at få samlet op på oplevelserne og indtrykkene fra EM.

Egentlig var indledende langt fra den oplevelse, som det skulle have været. Udefra kunne det se ud som en succes, at hun kvalificerede sig sikkert til semifinalen igennem en andenplads – kun slået af verdens hurtigste. Men, der var nu lidt panderynker efter løbet, for Sara havde slet ikke benene til at løbe hurtigt på dagen. Så dels fik hun ikke den glidende fornemmelse, som hun havde håbet på. Og dels var hun meget træt efter løbet, så vi var nervøse for, hvordan status villle være til semifinalen dagen efter.

8. hæk, hvor Sara fortsat ligger til en finaleplads

Til semifinalen var opskriften klar. Først og fremmest skulle de tekniske problemer på 8. hæk fra indledende løses. Og dernæst krydsede vi fingre for, at benene ville være betydelig bedre, selv om det var dagen derpå. Og målet var så ambitiøst som dels en finale og dels en dansk rekord. Ingen af de to mål blev desværre opfyldt, da Sara dels havnede på den utaknemmelige 9. plads. Tiden var “kun” Saras 4. hurtigste nogensinde – så derfor også den store skuffelse umiddelbart efter løbet. I øvrigt en skuffelse, som Sara i et interview til politiken.dk fik sat ord på. Og nej, hun ramte ikke med flasken…

Den umiddelbare skuffelse blev dog langsomt visket væk, da vi begyndte at se nærmere på omstændighederne. Først og fremmest lykkedes det hende at rette den fejl hun lavede i indledende på 8. hæk. Desværre gav det så problemer på 9. hæk, hvor Sara desværre lavede en dum fejl, som kostede i omegnen af ½ sek. i mål. Og tænk bare om den fejl ikke var indtruffet…. Men, set i bakspejlet, så var det egentlig nærmest for meget at forvente, at det skulle lykkes med et fejlfrit løb. EM var første gang hun skulle forsøge sin nye skridtrytme i konkurrence. Begge de foregående stævner, hvor det skulle have været testet af, var blevet hhv. ødelagt og aflyst pga. sygdom, så det var både med uprøvet skridtrytme samt nylig sygdom i kroppen, at hun deltog ved EM. Så egentlig var det jo ikke så tosset;-)

Og ikke nok med at de tekniske målsætninger blev opfyldt i semifinalen, så var benene også meget bedre på dag to, selv om hun tydeligt kunne mærke ømheden fra det udmattende løb dagen før. Så egentlig var der også mange postive elementer at bygge videre på. Især i betragtning af, hvor få stævner hun har haft frem mod EM. Resultatet var samtidig den bedste danske sprint/hæk placering ved et internationalt mesterskab siden 1969 såvidt vides.

Efter at have fået den umiddelbare skuffelse lidt på afstand, og fået sat præstationen i perspektiv, så er det med masser af gå-på-mod og tro på gode resultater hen over sommeren, at vi er taget hjem fra EM og bygger frem mod sæsonens hovedmål – OL. Og med 5 ugers forberedelsetid indtil OL, er der præcis den tid der skal til for både at få et par ekstra konkurrencer i benene og samtidig arbejde lidt med fysikken, så der forhåbentligt er et gear ekstra når det går løs i London.

Læs også Saras eget tilbageblik på EM – klik her.

Den kommende periode
Planen efter EM byder på 2-3 uger med lidt hårdere træning samt et par store konkurrencer, hvorefter der venter et par ugers finpudsning og formtopningstræning. Stævnerne er i sig selv ikke vigtige, men skal ses som den mest optimale konkurrencetræmning, hvor forskellige tekniske elementer kan prøves af i optimale kompetitive forhold.

Stævneplanen er stort set bekræftet, og forventes at byde på følgende 4 stævner indtil OL:

Efter de 4 planlagte stævner, så går det efter planen mod London d. 26/7, hvor de sidste forberedelser frem mod OL finder sted.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s