Status på 110 m hækkeløberne

Posted: 26 June, 2012 in Nyheder

Efter en meget travl periode med stævner, EM og OL forberedelser etc., har der desværre været lidt dødt her på hjemmesiden. Dette vil jeg her prøve at råde bod på, ved en opdatering om de tre 110 m hækkeløbere Andreas, Jon og Christian. Derudover vil der de følgende dage følge detaljerede opdateringer om fra det forestående EM i finske Helsinki, hvor jeg i øjheblikket befinder mig sammen med Sara og resten af det danske hold.

Andreas Martinsen – alvorligt skadet og ude resten af året
Efter et lidt forsømt forår, hvor der ikke har været meget hækkeløbs- og sprinttræning på en irriteret hælpude og hulfodssene, så det var en relativ beskeden sæsonstart han fik. Målet var dog hele tiden, at han lørdag d. 16/6 skulle gøre et afgørende attentat-forsøg på EM kravet og den danske rekord ved et stævne i østrigske Ried.

Stævnerne op til gik ikke overvældende. Flere tekniske problemer og lidt skiftende problemstillinger gjorde, at vi havde lidt udfordringer at arbejde med, men på intet tidspunkt blev plannen ændret – det var i Ried det skulle være. Bl.a. løb han Bislett Games, Folksam Challenge og et par danske stævner, hvor ingen af løbene var tekniske, som vi havde planlagt.

I Ried var vejret fint, og humøret var højt. Andreas troede virkelig på sin chance, og da dagen oprandt, var der masser af forhåbninger på trods af en let modvind. Selve løbet blev dog også stort set så godt som han havde håbet på. Efter en lidt svag start, så sad alle de øvrige hække “lige i skabet”, som man siger. Lige indtil sidste hæk! Da han lander efter denne, har han fornemmelsen af et kæmpe smæld i foden. Og selv om han får humpet sig i mål i nyt årsbedste 14,16 sek., så ved han godt at den er helt galt!

Efter en tur på sygehuset kunne man konstatere, at det sandsynligvis var en alvorlig skade der skulle undersøges nærmere. Og denne undersøgelse fik vi så lavet i sidste uge, og den viste den triste kendsgerning, at hulfodssenen er mere eller mindre totalt briste. Ca. 80 % bristning af senen ca. 4 cm fra hælen.

Hermed kan Andreas se frem til en længere skadespause, hvor senen skal hele op. Og dernæst følger en længere genoptræning. Hvornår han er tilbage igen for fuld styrke vides pt. ikke, men det er hvertfald sikkert, at vi ikke ser mere til Andreas på de røde baner i 2012:-(

Jon Yde Bentsen – på vej i topform
Jon har modsat Andreas kunnet træne næsten problemfrit henover foråret og forsommeren, og der var derfor store forventninger til Jons forsommer. Desværre har han haft problemer med at få det ud i konkurrence, hvor særligt de sidste 3 hække har voldt store problemer.

De seneste uger har dog vist, at Jon med fuld fart er på vej i topform, og mon ikke de hurtige tider er på vej;-) Jons seneste konkurrence bød da også på årsbedste i tiden 14,48 sek., og med Andreas ude resten af sæsonen, går Jon nu benhårdt efter DM senere på året. Næste konkurrence bliver formentlig WYG i Göteborg om 1½ uge.

Christian Lind Nielsen – tekniske problemer men super form
Også Christian er på vej i topform – fysisk. Han har dog haft nogle gevaldige tekniske problemer, som har gjort at konkurrenceresultaterne har været langt fra det forventede. Det betyder dog på ingen måde, at han ikke er i form! Og da heller ikke, at han ikke har de hurtige hækkeløbstider i sig. Ved træning den seneste uges tid, har han for alvor fået hul på de tekniske problemstillinger, som har drillet hele forsommeren, så mon ikke der snart er sub-15 tider på vej på 110 m hækken?

Christian løber ligesom Jon ved WYG om 1½ uge.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s