Træning på højt niveau i Bath – Sara løber 400 m hæk til træning!

Posted: 9 December, 2011 in Nyheder
Jack, Andreas, Lawrence og William til kort hæk træning 8/12 2011 i Bath.

Også de sidste dage af opholdet i Bath forløb godt med masser af inspiration til både de aktive og til mig selv som træner. Særligt torsdagens træning var særligt interessant – den stod bl.a. på 6 hække med fuld højde til Andreas og 400 m hæk på fuld afstand for Sara!!

Nedenfor også video fra træningerne.

Andreas var igen helt fit allerede onsdag efter en krampe i baglåret mandag. Til torsdagens træning stod den på hækteknik med høj fart og høj intensitet, så der var der noget at se frem til. Opvarmningen gik rigtig godt, så han var klar til at løbe det vigtigste på træningspasset:

4 x 6 hække på fuld højde og minus 1 fod i afstand – fra startblok.

Andreas fik løbet et par gode løb med Jack Meredith og Lawrence Clarke. Intensiteten var god, og selv om der skal arbejdes med starten, så fik han god fart i løbene. Og Malcolm kom med et par tekniske fif vi kan arbejde videre med.

Sara stod over for en af de største udfordringer hun nogensinde har prøvet til træning – en hel 400 m hæk! Hun har aldrig før løbet en hel 400 m hæk på fuld afstand til træning før, og nu skulle det ovenikøbet ske i december måned i et kæmpe blæsevejr. Og ikke nok med det, så stod en af verdens mest vindende trænere og den forsvarende verdensmester i 400 m hæk for herrer og lige skulle kigge på;-)

Men selv om udfodringen var stor, så var det også en god og spændende udfordring – især for mig som træner var det interessant at se. Malcolm er både berømt og berygtet for at lade sine 400 m hækkeløbere løbe en hel 400 m hæk en gang om ugen 9-10 måneder om året. Og spørger man Dai Greene, så siger han at det netop er dette element, som han mener har været afgørende for den store succes han har opnået det seneste 1½ år.

Sara og jeg har ved flere lejligheder snakket om, at vi skulle prøve det af, men nu var der endelig en oplagt mulighed. Og selv om det blæste RIGTIG meget, så løb Sara en ganske flot 400 m hæk. Rytmen blev 15-15-16-16-16-16-17-17-18 skridt, og tiden fra første til tiende hæk ca. 47,1 sek., hvilket vi er meget godt tilfreds med. Og selv om det var noget anderledes end hun er vant til, så er det bestemt ikke sidste gang, at hun laver dette pas.

Derefter var det tid til at tage tilbage til Danmark og fortsætte træningen i mere vante rammer i Aarhus. Masser af motivation og inspiration rigere, samt flere gode ideer til hvordan træningen kan optimeres. Så alt i alt en succesfuld tur.

Næste led i samarbejdet med Malcolm Arnold bliver forhåbentlig nogle gode træningspas sammen i Stellenbosch (Sydafrika), når vores grupper i januar igen stikker hovederne sammen.

Advertisements
Comments
  1. […] Læs mere om Andreas’ ophold i England ved at klikke her og her og her. […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s