Dag 8 – første dag i forberedelserne til VM! Samt strandtur:-)

Posted: 21 August, 2011 in Nyheder

Danske supportere! Bemærk hvor fyldt stadion var til en formiddag kun med indledende øvelser.

Efter en veloverstået Universiade for vores vedkommende (Sara, Jon og jeg), startede i dag de afgørende forberedelser frem mod VM i Daegu. 9 dage til at ramme den afgørende formtop er målet for de kommende dages træningsprogram for Sara, og i dag blev første skridt i denne plan taget. Samtidig skal de næste par dage bruges på dels at rejse til Korea, ligesom de skal bruges til at få lidt mental adspredelse inden der igen skal fokuseres på en optimal præstation.

Sæsonen har været delt op i en tredelt målsætning. Hovedmålet var at klare VM og OL kravet, og at toppe ved VM. Det vurderede vi der var relativt små chancer for, så derfor var plan B at komme i så god form som muligt, og så løbe 56,55 sek. til Universiaden og dermed klare VM kravet der. Indtil videre er det meste jo lykkedes meget godt, så nu mangler kun hovedmålet – VM!

Vi tog først på stadion for at træne, og bagefter var planen at følge Peder P Nielsen lukke det danske holds Universiade deltagelse ned ved deltagelse i længdespringskonkurrencen. Træningen var nogle semispecifikke rytmeløb på græs, så det var ikke den vigtigste træning frem mod VM. Den blev også fint gennemført – dog med lidt ømhed efter konkurrencerne. Bagefter så vi Peder lave en noget forkølet præstation i længdespringskonkurrencen, hvormed der definitivt var sat sportsligt punktum for Universiaden.

Badenymfer på stranden - en kort med god strandtur

Efter træning blev en del af holdet enige om at finde en strand. Jeg havde fundet en god strand på kortet, og vi ville forsøge at komme derhen. Dagen skulle dog vise hvor svært det nogle gange kan være at kommunikere selv simple beskeder når sprog og kultur er vidt forskellige!

Vi gik op til nogle hjælpere fra stævnet og bad om at få et par taxaer. Da de hørte hvor vi ville hen rystede de dog på hovedet og sagde at det tog mindst 3-4 timer. Men de anbefalede en anden strand i stedet. Vi gik så hen til taxaerne, og spurgte dem hvor lang tid det ville tage. De mente at det ville tage under en time til den strand vi helst ville til, så det blev vi enige om at gøre. Og efter under en times kørsel – bl.a. forbi den i særklasse største containerhavn jeg nogensinde har set (Shenzhen skulle være den havn der transporterer 4. flest containere i verden om året) – stoppede vores to taxaer og ville sætte os af. Det var dog ikke det rigtige sted, som jeg efter lang tid med fagter etc. fik forklaret. Ingen af de to chauffører forstod et ord engelsk! Vi begav os videre afsted, men allerede efter 5 fim synes jeg at den forreste taxa kørte lidt usikkert og missede første afkørsel den vej vi skulle. Vores taxachauffør begyndte også at blive lidt urolig og blinkede og dyttede til den forankørende. Men høflig som han var, turde han ikke tage fronten. Kort efter missede vi så det der på mit kort var sidste afkørsel i den retning vi skulle. Og ud fra vores chaufførs fagter, så var det ikke helt godt!!! Men når det er motorvej, må man jo fortsætte til næste afkørsel som kom efter…. 25 km! Øv for en omvej, og sikke et skænderi de to taxamænd havde da de endelig fik stoppet og snakket sammen. Til sidst var vi også så trætte af situationen at vi fik dem forklaret at vi bare skulle det første og bedste sted hen med en strand. Og ca. 40 min senere var vi så på et kinesisk ressort.

Den helt storebadedag for lokale kinesere!

Det var nogle fantastiske omgivelser vi kom til, men hotellet og stranden så noget slidt ud. Vandet var helt fantastisk, og vi blev kigget på som om vi kom fra en fremmed planet! Vi var helt sikkert de eneste udlændinge på stedet. Efter lidt tid kom der nogle af de mange politi/vagtmænd der er alle steder og ville vide hvem vi var og hvornår vi skulle hjem. Vi fik efter lang tid fundet en der kunne tolke så vi kunne forklare vores planer. Dem var de dog ikke tilfredse med, og de endte med at to politi/vagter fik til opgave at skaffe os transport hjem. Generelt ved jeg ikke om de var bange for et eller andet gik galt når vi nu var kommet lidt uden for det rette område, men de virkede som om de gerne ville have os væk fra stranden. Og pludselig blev vi vinket op af vandet fordi der var transport på vej! Da vi kom op foran hotellet fik vi dog at vide, at der ville gå en halv time, og at vi venligst skulle komme ind i hotellet for at vente.

Mens vi venter på en taxa - humøret er stadig højt her!

Vi blev så installeret i en hotelbar i et kæmpe koldt og ucharmerende hotel. Og der ventede og ventede vi så med de to vager ude foran. Og efter halvanden time kom vores chauffør endelig, så han kunne køre os den lange tur på godt en time tilbage.

Så ca. 7 timers tur gav 1½ time på en slidt strand med noget fantastisk vand og en perfekt udsigt. Men sikke en lang tur…. Og læren af dette? Bevæger man sig lidt uden for standard-ruterne i Kina er man nødt til at have en kinesisk tolk med – ellers bliver man kørt rundt i manegen! Jeg tror egentlig at det var for at være flinke at de installerede os i hotelbaren. Men vi ville hellere bare have siddet på stranden med alle de andre og nydt en sikkert fantastisk solnedgang over bugten;-)

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s