Punktum for en udbytterig træningslejr

Posted: 4 May, 2011 in Nyheder

Sprintteam Miklar i Formia 2011 - udover Sara, Martin, Thomas, Jon, undertegnede og Andreas, så ses Christian L Nielsen (til venstre) som er et kommende medlem af gruppen, samt Jens Agger (til højre), som til dagligt træner med min kompetente kollega Anders Sækmose i Vejle.

Så er hele gruppen atter tilbage på dansk grund efter en yderst udbytterig træningslejr i Formia.

Allerede sidste mandag tog de første hjem, og de sidste par dage dernede var det kun Sara og jeg der var tilbage. De sidste dage blev derfor brugt til for alvor at få gået Saras træning igennem, så hun forhåbentlig vender stærkt tilbage i løbet af den kommende sæson.

Det overordnede udbytte var super godt fra årets træningslejr i Formia. Generelt set var der en positiv stemning blandt alle danskere dernede (32 stk. inkl. trænere), og kombineret med godt vejr, gode faciliteter, god mad og en masse internationale udøvere til at blive inspireret af, så kunne vi ikke have fået et bedre resultat af turen. Eneste lille “men” var Thomas der desværre ikke helt kan komme sig over en hård gang sygdom.

De øvrige – Sara, Andreas, Martin og Jon, trænede alle fantastisk dernede. Og selvom der endnu er lang tid til formen skal toppe hos alle i gruppen, så siger min mavefornemmelse mig, at 2011 bliver et spændende år. Også det kommende medlem af gruppen, Christian L Nielsen, viste at han er på vej på et højt niveau, og kunne med træningslejren få en fornemmelse af, hvordan træningen foregår når han til sommer flytter til Aarhus.

Den sidste uge dernede kom det meste af det svenske landshold. Det blev lidt af en special oplevelse, da der ovenpå afsløringen af pædofili-skandalen i det svenske højdespringsmiljø (læs mere om historien ved at klike her) pludselig var fyldt med journalister, paparazzi- fotografer etc. Men de blev pænt holdt ude fra træningscentrets område.

Også nogle af de bedste engelske kort-sprintere kom derned, og de store drenge imponerer igen og igen med deres flotte fysisk. Dog var gruppen ernæringsekspert (Sara) dog ikke helt tilfreds med deres alternative tilgang til kosten….

Den kommende periode handler om overgangen fra den hårde træning til den mere konkurrencespecifikke træning. Det bliver derfor et par meget vigtige uger der venter, hvor vi skal arbejde hårdt og koncentreret om at blive klar til stævner. Jon laver en lille smugpremiere i weekenden til Herning Games, mens de øvrige starter til DT om 1½ uge. Dernæst er det sidste weekend i maj, hvor vi for alvor starter sæsonen.

Jeg krydser fingre og håber på det bedste….

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s