Sara gør comeback – er klar til EM!

Posted: 4 July, 2010 in Nyheder

Det længe ventede comeback på 400 m hæk distancen til Sara Petersen kom i dag i franske Chambery. Efter 9 mdr. væk fra sin favoritdistance med skade, så sæsondebuterede hun ved et rent hækkeløbsstævne. Egentlig var det lige knap hun var klar, da vi måtte aflyse hæktræningen i fredags – baglåret var helt ødelagt efter en kraftig krampe dagen før. Men vi besluttede at hun skulle gøre forsøget alligevel. Så uden at have trænet starter og løbet hen til første hæk siden sidste år i august, så lykkedes det alligevel at få et nogenlunde løb fyret af i dag!

Sara og hendes franske modstander er begge dybt koncentrerede inden starten på deres comebackløb!

Hun løb efter en lidt defensiv plan, så vi var sikre på at hun kunne holde den hele vejen rundt. Da hun ikke havde et årsbedste resultat inden, så var hun havnet i B-heatet sammen med den hurtigste franske løber, der ligesom Sara skulle forsøge at gøre comeback. Den planlagte rytme for løbet holdt hele vejen, omend vi må konstatere at den nok var lige defensiv nok. I mål var hun først over stregen, og tiden stoppede på 57,95 sek. Dermed er hun præcist under det aftalte stabilitetskrav på 58,00 sek., og hun er dermed klar til EM. Vi satser dog meget på at formen er meget bedre når det om ca. 3 uger går løs i Barcelona. Samlet blev Sara nr. 5 ved stævnet.

Næste stævne er på torsdag i Celle Ligure, hvor vi allerede imorgen kører ned og slår lejr for den kommende uges tid. Udover løbet i Celle Ligure, så venter også 1-2 løb yderligere, inden det d. 21. juli går løs på hjemmebane – den sidste generalprøve inden EM. På Stiften.dk kan man i dag læse lidt om stævnet i Århus samt Saras sæsondebutplan – klik her.

Også Anne M, Jon og Andreas var i aktion i dag i Chambery. Andreas skulle gøre comeback efter en lille måned med en knæskade pga. et voldsomt styrt til træning. I indl heat blev det til 14,52 i et lidt passivt løb i modvind -1,4. Han måtte derfor tage til takke med en B-finale. I denne tog han sig dog sammen og pressede mere på hele vejen. Det blev derfor til den fornuftige tid 14,27 sek., og han er dermed igen kun ca. 2/10 fra EM kravet på 14,05 sek. Mon ikke det når at komme inden deadline!?

Jon skulle i dag forsøge sig med et lidt hårdere udlæg på 400 m hæk. Det gik også mega godt, indtil han ved 8. hæk tabte overblikket pga. træthed. En stor fejl her kostede desværre en hurtig tid, men han kom dog ind i årets næstbedste resultat på 55,50 sek. Mon ikke der også er meget mere i Jon når han på torsdag sammen med de øvrige tre løber i Italien.

Sidst fra gruppen der var i aktion var Anne M. Anne følte sig desværre lidt flad i dag, og dermed udeblev de store resultater desværre også. Starten fungerede desværre ikke helt for hende, men godt løb op ad banen gjorde trods alt at hun fik et fornuftigt resultat på 14,14 sek. i finalen. I indl. kiksede alt tidtagningen desværre. Vi krydser fingre for at Anne er mere frisk på torsdag!

Og mens vi var i Chambery, så var Christian Nielsen fra Skive i Mannheim. Christian har været “fast gæst” i gruppen det seneste halve års tid, og han har i denne periode gået igennem en stor teknisk udvikling. Jeg har derfor fra sæsonstart været sikker på at han nok skulle klare Junior VM kravet på 14,24 sek., men han havde desværre ikke kunnet leve op til dette før denne weekend. Stævnet i Mannheim var absolut sidste kvalifikationschance, da deadline løber ud i nat. I første konkurrence i går styrtede han desværre efter sammenstød med en tysk løber, men i dagens revanche løb, der viste Christian at han er god med kniven for struben! Med tiden 14,05 sek. brager han ind i en kæmpe PR, og er direkte videre til Junior VM! Ingen andre danske juniorer udover Andreas har nogensinde løbet så stærkt! Stort tillykke til Christian.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s