VM inde, Doha: Dag 2

Posted: 11 March, 2010 in Nyheder

Danmarks eneste deltager ved VM inde i Doha fokuserer på den store opgave der venter!

På dag to skulle vi for alvor opleve VM stemningen. Allerede til morgenmaden var man klar over at det ikke var et hvilket som helst stævne vi er til. Vi bor på et gigantisk 5-stjernet hotel i Doha sammen med de fleste store lande som USA, Rusland, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina, Australien mfl., så det vrimler med atletikkens store stjerne på hotellet.

Den stolte træner der er med i Doha

Efter morgenmaden tog jeg mig en lang gåtur rundt i lokalområdet for at se lidt nærmere på livet i Doha. Efter halvanden times gåtur måtte jeg konstatere at min pande var blevet solbrændt (ja ok, den er vel nærmest lyserød!!), og jeg gik dermed tilbage til hotellet. På vejen kom jeg forbi en masse imponerende bygninger og et lokalt sportscenter – med 4 fodboldbaner, 8 volleyball baner, 8 rundbaners atletikstadion, svømmestadion osv. osv. Det så dog totalt forladt ud! 

Lars og Martin foran det 300 m høje Aspire Tower

Efter frokosten skulle vi så endelig med bussen ud til Aspire Sports Centre – der hvor VM skal foregå. Vi havde set meget frem til at se hallen og området, for vi havde hørt at det skulle være ret fantastisk. Det var det dog ikke – det var totalt og aldeles meget vildere end noget vi nogensinde har set!!! Hele sportsbyen omkring Aspire er state-of-the-art idrætsfaciliteter, og i midten af det hele tårner Aspire Tower sig 300 m op i luften. Det store udendørs atletik og fodboldstadion er ekseptionelt konstrueret, og ved siden af er der et hyggeligt 8 rundbaners opvarmningsstadion. Men vi havde stadigt det flotteste til gode…. 

 Da vi kom ind i selve hallen blev vi overrasket! I Teammanualen stod der at der ville være to 120 m løbebaner til opvarmning, men det de egentlig mente var, at der inde i hallen i den ene side er en kunstgræsfodboldbane i fuld størrelse med kunsstof i begge sider i 4-5 baners bredde. Og inde på selve banen havde de konstrueret højdespring, stangspring, længdespring og kuglestød med de rette belægninger. Aldrig nogensinde har jeg (eller den svenske og den norske træner for den sags skyld) set mere fantastiske opvarmningsfaciliteter indendørs. Da vi var gået forbi opvarmningsbanen (der i øvrigt vel havde 1000-2000 tilskuerpladser), kom vi til det egentlige konkurrenceområde. Og hvilket syn! Denne del af hallen var omkranset af høje tribuner med det flot atletikanlæg med noget af det hurtigste underlag man kan forestille sig. 

Som man nok kan høre, så er vi pænt imponerede af de fysiske rammer. Hernede lader det ikke til at man spørger “hvorfor” når nogen vil bygge det ene præstigebyggeri efter det andet – her spørger man vel nærmere “hvorfor ikke”!!! Temperaturen udenfor siger ca. 30 grader, men inde i hallen er der køligere. Generelt virker det til at arrangørerne har styr på det hele, og de kunne da også meddele på teknisk møde at de sætter haltemperaturen til 22 grader – og når de siger det, så bliver det sådan – ikke så meget pjat;-)

Martin træner starter sammen med den spanske mester

Vi var dog ikke kun taget derud som turister. Martin skulle ud og lave sin afsluttende træning – bl.a. et par lette starter med den officielle starter. Martins træning forløb rigtig godt, og han virker både fysisk og mentalt klar. Martin befandt sig godt i det flotte faciliteter, og fik mulighed for at sidde i blokken mod nogle af konkurrenter. Det gav en god fornemmelse for det hele.  

Nu er vi så taget tilbage til hotellet, fået aftensmad og skal nu til at planlægge imorgen. Det er jo som bekendt imorgen at der er GAMEDAY for Martin.  

Kl. 15.00 lokaltid – og 13.00 dansk tid – starter 60 m indledende for mænd. Martin er kommet i et meget hårdt heat 4, hvor han vil blive pakket ind imellem to af finalefavoritterne – Ronald Pognon (FRA) og Michael Rodgers (USA). Vi glæder os meget til imorgen, og håber at Martin kan løbe et godt løb – vi krydser fingre.  

Se startlister mv. her.  

Læs optakt på DAF’s hjemmeside her.  

Imorgen følger et referat af konkurrencedagen.  

Se flere billeder nedenfor:  

Martin starttræner med den hurtigste brasilianer Da Lima

View ned over den del af hallen hvor opvarmningen finder sted

Endnu et billede fra opvarmningsområdet - imponerende!!

En alvorlig cheftræner
En alvorlig Cheftræner!

 

En løbsofficial i den klassiske arabiske klædedragt, som generelt præger det lokale bybillede

  

Gæt engang hvem der ejer disse pigsko??

Træner og atlet i det arabiske aftenmørke foran Aspire Tower

"Om jeg er klar til imorgen? Det kan i tro jeg er"

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s