VM inde, Doha: Dag 1

Posted: 11 March, 2010 in Nyheder

Jeg vil her på siden lave en rejsedagbog fra VM inde i Doha, Qatar, hvor jeg er sammen med Martin. Martin løber fredag kl. 13 dansk tid indledende heat på 60 m efter at være kvalificeret med 6,69 sek for 3 uger siden.

Dag 1 bød på rejse. Kl. 5.10 om morgenen stod Martin og jeg klar på Århus banegård til at tage bussen til Tirstrup Lufthavn. Lars Nielsen (Cheftræner) stod på bussen lidt længere på ruten, og vi var dermed fuldtallige. Afsted med flyveren til København, og videre med flyveren til Zürich. I Zürich skulle vi gennemføre en “hold-sprint”, da vi landede samtidig med at boarding startede til flyet til Qatar – selvfølgelig i det modsatte hjørne af lufthavnen.

Fra Zürich til Qatar fløj vi med Qatar Airways – et glimrende bekendtskab. God mad (hvertfald det vi valgte fra menukortet!!) og masser af film gjorde at turen til Doha gik let. De havde bl.a. to danske film i deres filmpakke!

Med ankomsten til Doha stod den på en masse ståhej med visum, transport, akkreditering etc., men alt i alt gik det ganske smertefrit. Så efter indkvartering og et godt aftensmåltid gik vi blot tidligt i seng – spændte på hvad de næste dage skulle bringe.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s