6,69!! VM i kikkerten.

Posted: 20 February, 2010 in Nyheder

Martin får ved VM endnu en chance mod verdens hurtigste i 2010 - Dwain Chambers fra England.

I går kom forløsningen endelig for Martin efter at have jagtet en enkelt hundrededel hele sæsonen. Efter sig fantastiske 50 m løb i torsdags i Århus, var vi ikke i tvivl om at formen var præcist hvor den skulle være, og selv om vi først havde planlagt at VM kravet skulle klares i næste uge, så var det en kærkommen overraskelse da der i går ved Sparta Indoor stod 6,69 sek. på displayet.

Resultatet kom i det indledende heat. Martin fik en start af den meget optimale slags, og efter en perfekt udført acceleration, kunne han altså løbe i mål i den flotte tid. I finalen viste Martin at det ikke var nogen tilfældighed at han havde løbet så stærkt. Med tiden 6,74 sek. efter en noget mere forsigtig start, så viser Martin, at han har den internationale klasse og stabilitet, der gør, at han er mere klar end nogensinde til VM. Tiden er desuden blot 4/100 fra Benjamin Hecths 11 år gamle danske rekord.

Som nævnt var det først i næste weekend, når Martin løber ved Florø Indoor i Norge, at vi havde planlagt at VM kravet skulle indfris, og da vi kom til en kølig Sparta hal var forhåbningerne til en top tid ikke så store. Stævnet var dog en positiv overraskelse, da der var god stemning og super opbakning til atleterne med musik og speakning. Martin troede derfor på at han kunne lave et godt resultat, og det må man sige han lykkedes med.

Læs DAF’s omtale fra stævnet her.

Martin er tilfreds med sæsonens udvikling.

Med VM kravet i hus, så er sæsonen derfor blevet forlænget med et par uger. Vi har dog allerede fra efteråret planlagt efter at Martin ville lykkes med VM kravet, så vi kan derfor blot følge den plan vi oprindeligt har lagt. I den plan er næste stævne som nævnt Florø Indoor på lørdag i Norge og DM i Skive på søndag. Ved DM forventer vi ikke hurtige tider, men fokus på at vinde den 6. DM titel i træk.

Efter DM vil vi fokusere på de afgørende forberedelser frem mod VM, hvor Martin fredag d. 12 marts kl. 15.00 lokal Qatar-tid forventes at være på startstregen ved indledende heat på 60 m ved VM. Martin følger dermed perfekt den langsigtede plan, hvor deltagelse i EM indendørs i 2009, deltagelse i VM 2010 skal føre til semifinale ved først EM inde i Paris i 2011 og forhåbentlig semifinale ved VM 2012. VM i Doha om 2½ uge bliver derfor et vigtigt skridt på vejen mod at nå op i den europæiske 60 m elite.

Resultatet fra i går bringer Martin op på en delt 16. plads på den europæiske rangliste.

VM løber som sagt af stablen i Qatars hovedstad, Doha, hvor den fantastiske Aspire Dome i forbindelse med Aspire Academy danner rammen om mesterskabet. Herrernes indledende 60 m starter kl. 15.00 på førstedagen af VM – hvilket svarer til kl.  13.00 dansk tid.

Læs meget mere om VM på den oficielle hjemmeside her.

Martin vinder jysk mesterskab på 100 m i sin første sæson i 2001 foran kuglestøderen Kim Christensen.

Indfrielsen af VM kravet er den foreløbige kulmination på en atletikkarriere, der startede første mandag i 2001, da Martin og sin far mødte op på Nørrelandsskolen i Holstebro til atletiktræning i den 20 m lange gymnastiksal med meldingen om at Martin vist kunne løbe hurtigt! Vi har dermed samarbejdet siden dag 1 og nu på 10. sæson er det altså lykkedes med en VM kvalifikation.

Martin specialiserede sig tidligt i karrieren på 60 m, og de seneste par år har han for alvor satset på indendørssæsonen, og er den mest vindende 60 m løber i Danmark.

Martin har i sin karriere løbet:
69 løb under 7,00 sek.
45 løb under 6,90 sek.
14 løb under 6,80 sek.
1 løb under 6,70 sek.

Næste resultatmæssige skridt er altså at forsøge at forbedre den bestående danske rekord på 6,65 sek. efter at det i torsdags som nævnt lykkedes at forbedre den danske og nordiske 50 m rekord.

Martin efter 100 m PR ved Eurotrack i 2001

Martins resultatmæssige udvikling har set ud som følger:
2001: 7,24 sek.
2002: 7,06 sek.
2003: 6,99 sek.
2004: 7,13 sek. (Martin var i Livgarden det år)
2005: 6,94 sek.
2006: 6,93 sek.
2007: 6,83 sek.
2008: 6,84 sek.
2009: 6,70 sek.
2010: 6,69 sek. (indtil videre….)

Martin har efterhånden vist at med en seriøs satsning på indendørssæsonen har man muligheder for at opnå flotte resultater. Siden sidste sommers DM senior har alt træning været rettet mod at løbe hurtigt på 60 m denne vinter. Der har bl.a. betydet at han hver uge har været i vægtrummet to gange ugentligt INDEN han omkring kvart over otte tager på arbejde. Det er dermed ikke en succes han er kommet legende til, men et resultat af hård og målrettet træning – gerne flere gange dagligt.

Martin har denne vinter forbedret sig i stort set alle relevante tests, og senest forbedrede han i sidste uge sin PR på 30 m acceleration fra blok med næsten 1/10 sek. Det kommer derfor ikke som den store overraskelse at der i år ville komme flotte resultater. Bundniveauet er de seneste par uger hævet markant, og med et snit på 6,734 sek. på de 5 bedste løb indtil videre denne sæson, så har han vist et højere niveau end nogensinde før. Sidste år var gennemsnittet af de 5 hurtigste løb 6,768 sek.

Martin er med kvalifikationen klar til endnu en optræden i rødt og hvidt.

Advertisements
Comments
  1. Søren Johansson says:

    Hej Mikkel
    Mange gane stort tillykke til dig og Martin, det er virkelig flot gået. At have en international sprinter er ikke hverdags kost i DK, men han er der. Og jeg tror at der er mere i ham endnu. Du skriver at I har satset på indørs sæsonen isden i efter året, og trænet målrettet efter det. Hvilket sætter din og martins præstationer meget højt. Men havd er det der gør at Maritn ikke kan holde kadancen udendørs, er det skader, eller er han” brændt ” ud efter de 60-70m. Er det styrke han mangler, der er bestemt ingen tvivl om at han er utrolig eksplosiv, og MEGET teknisk dygtig. 6.69sek på 60m, skulle geren kunne give en tid på under 10.50sek på 100m. eller hvad.
    Stort tillykke til jer begge for jeres meget seriøse arbejde.

  2. miklar says:

    Hej Søren.

    Tak for dit indlæg!

    Der er selvfølgelig flere faktorer, der gør sig gældende. Først og fremmest har vi igennem en årrække vurderet at Martins potentiale er størst indendørs, og derfor har satsningen været koncentreret om vintersæsonen. Vi er enige i at der burde ligge et uforløst potentiale udendørs, og det skal siges at de seneste to udendørssæsoner har mindre baglårsskader på meget uheldige tidspunkter gjort at resultaterne ikke er blevet som man kunne forvente. Vi har i begge situationer valgt, at vi ikke ville presse på for at nå noget i sommeren med småskader, når der har været udsigt til internationale stævner indendørs.

    Martins teknik er ikke optimal for 100 m – han vil i givet fald skulle holde lidt igen på den fremragende acceleration han kan lave for ikke at brænde sig af for tidligt. Efter VM inde vil han tage et par ugers hvil oven på en hektisk indesæson, men derefter vil vi se, om vi ikke i den kommende 2010 udendørssæson kan få lavet de tilpasninger der gør, at Martin kan komme ned på tider omkring 10,50-10,55 sek. – som du jo selv nævner, så er sådanne tider normalt almindelige for løbere med sub. 6,70 kapacitet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s