Status – del 3

Posted: 3 October, 2009 in Nyheder

puls1Når man ser tilbage på en sæson, så må man også se på om træningsoplæget var korrekt. Hvis man som træner tror at sin opskrift for gennemførelse af træningen er færdig – så er det ikke opskriften, der er færdig, men træneren! Man skal altid være åben over for forbedringer og tilpasninger.

Samtidig skal man også se på hvordan de valgte stævner og træningslejre forløb, og tage det med i sine overvejelser frem mod de kommende sæsoner. I 2009-sæsonen var jeg med mine aktive på 2½ træningslejr! Mest fokus har der helt sikkert været på januartræningslejren, som i år gik til Jamaica. Både oplevelsesmæssigt og omtalemæssigt har turen slået alle rekorder, og så sent som i denne uge var der en lang artikel om vores oplevelser i Team Danmarks magasin “Puls”.

Ser man på selve træningen, så er der selvfølgelig en masse ting der skal justeres og forbedres. Groft sagt vil jeg evaluere det sådan, at efterårs og vintertræningen gik lidt bedre end forventet, forårets træning som forventet, mens sommerens træning lidt under forventet. Det må jeg tage med mig videre i den kommende sæsonplanlægning, som lige nu er i fuld gang.

I 2009 er det lykkes os at vælge stævner meget bedre. Jeg er blevet dygtigere til at finde de rette stævner og få mine aktive ind ved disse, ligesom vi har fået et rigtigt godt samarbejde med Piotrek Buciarski og Doyle Management omkring specielt Saras stævner. Udover de mange mesterskaber og landsholdsaktiviteter, så vil jeg konkludere, at det bedste indendørsstævne vi var til, var i Florø. Mens udendørs var det stævnet i Geneve, der var det mest succesfulde. Men også indendørsstævnerne i Birmingham og Wien, samt udendørsstævnet i Uden var gode stævner for gruppens medlemmer.

Som nævnt var vi på 2½ træningslejr! Den halve var allerede i november sidste år, da jeg var på en kombineret studietur og træningslejr med Anne M og Sara til Loughbourough. Her kunne jeg blive inspireret og udveklse erfaringer med den engelske landsholdstræner i 400 m hæk, Nick Dakin, samt den japanske landstræner Kazuhiko Yamazaki. Denne måde at lære på er særdeles givtigt, hvor kombinationen af træning med mine aktive og erfaringsudveksling mv. ved erfarne trænere er med til at løfte det faglige niveau.

lobemDen første rigtige træningslejr var i januar på Jamaica. Aldrig har jeg oplevet så stor omtale og opmærksomhed omkring en træningslejr. Både lokale og landsdækkende medier dækkede turen, og det er desuden blevet til to magasinartikler om turen. Først i Løbemagasinet, og senest altså i Team Danmarks blad Puls (endnu et udklip fra artiklen kan ses herunder).

puls2

Udover medieomtalen var turen også en fantastisk inspiration for atleterne, der fik et førstehåndsindtryk af nogen af verdens bedste atleters træning. Ligeledes var turen en slags “tilbage til sprinttræningens rødder”, hvor vi så verdensklasse atleter træne med begrænsede remedier til rådighed, men med en commitment og gejst, som man ikke ser andre steder.

Sidste “store” træningslejr var omkring påske, hvor vi var i Formia. Et fantastisk center, hvor vi i modsætning til Jamaica oplevede et “state of the art” træningscenter, hvor faciliteter, forplejning, indkvartering osv. var i top. Helt sikkert et sted vi vil komme tilbage en anden gang, da det er perfekt til målrettet og specifik konkurrencetræning for topatleter. Et billede fra centret i Formia kan ses nedenfor.

formia

Jeg vil løbende opdatere info om de træningslejre vi er på – det gøres på denne side! Jeg vil også snarest opdatere siden med info om 2009’s træningslejre og planlagte i 2010.

Desuden skrev jeg en længere “Rejsedagbog” fra vores tur til Jamaica – den kan læses her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s