Set og sket i uge 24

Posted: 16 June, 2009 in Nyheder

Det er ikke kun Andreas der har været igang i den forgangne uge. På en lang ræke fronter er der sket spændende ting og sager med bl.a. DT, EAA stævne i Polen, Strand-atletik mv.

Nedenfor følger et lille sammendrag af ugens begivenheder.

Sidste tirsdag var Sara og Anne i polske Bydgoszcz til et stort EAA stævne. Begge var klar på en god indsats, men de måtte desværre konstatere at et kraftigt blæsevejr ikke hjalp dem til nogle gode resultater. Sara blev 5’er i det stærke felt, mens Anne blev 3’er i B-heatet.

I weekenden stod den så på DT. I Århus var Aabenraa og Århus 1900 i aktion, og det betød at Anne M, Sara og Daniel var i kamp. Sara skulle løbe 3 x 200 m med 15-20 min pause til søndagens træning, så vi lavede lige kvindernes 200 m til første af de tre! Tiden blev 24,4 manuelt i en kraftig modvind. Daniel løb også 200 m, men modsat Sara, så løb han ikke for træningens skyld, men om en landsholdsplads. Med tiden 21,80 i minus 2,0 løb han sig til en landsholdsplads.

Daniel løb også 400 m, hvor han i et seværdigt løb kom på en andenplads efter Andreas Bube, men foran Jacob Riis. Tiden blev fine 48,19 sek., så på trods af en hård uges træning, så er han godt kørende! Anne deltog for Aabenraa, og havde derfor fuldt program med både 100 m, 100 m hæk, 4×100 m og trespring. Desværre var hækken til sidst, og hun var derfor lidt flad. På 100 m løb hun en flot andenplads hjem i 12,55 sek. i minus 1,8 m/s.

I Aalborg var AK-Holstebro og Aalborg i aktion. Dermed var Martin og Jon i kamp. Martin lavede overbevisende resultater, da han vandt 100 m i minus 1,2 med 10,89 sek., og på 200 m løb 22,01 se. i bane 1. Jon vandt 110 m hæk overlegent med 14,52 sek., mens han på 100 m måtte se sig slået af Martin! Han fik dog på stafetten muligheden for at slå Martin, da han på sidsteturen på Aalborgs hold akkurat holdt Martin bag sig.

Derudover kan det nævnes at et tidligere medlem af gruppen, Johanne Rytter i sidste uge gjorde sig positivt bemærket. Ved et pressemøde i Idrættens Hus i Brøndby blev det offentliggjort at hun havde været med til at sikre Dansk Atletik Forbund 125.000 kr. til et projekt “Strand-Atletik”, som skal løbe af stablen til sommer. Johanne deltog på det kursus jeg afviklede sidste efterår for potentielle unge ledere, og man må sige at hun efterfølgende har fået blod på tanden og succes med sine ideer. Strandatletik var faktisk en af de idder der kom frem under en fælles brain-storm på en af kursets øvelser.

Jeg er stolt over at en af mine “elever” er nået så langt allerede – godt gået….

Det kan derudover nævnes at Holstebro Boldklub sikrede sig oprykning til 2. division, og dermed nok for endnu mere brug for lidt ekspertbistand til udviklingen af hurtigheden hos spillerne den kommende sæson, hvilket man også kan læse på HB’s hjemmeside.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s