En STOR uge lakker mod enden!

Posted: 6 June, 2009 in Nyheder

Det har i sandhed været en usædvanlig uge på mange fronter! Den startede hektisk, da tirsdagen blev en meget speciel dag. Tirsdag var nemlig dagen, hvor jeg skulle afslutte 7 års universitetsstudier i statskundskab med aflevering af speciale. Men ikke nok med denne begivenhed, så fødte min kæreste også vores andet barn, da jeg 10.50 i tirsdags blev far til endnu en velskabt pige. Hvilken dag…..

Den store uge fortsatte så her i weekenden med en række stjerneresultater til mine atleter i Geneve ved det store EAP stævne, hvor det blev til 2 x PR, 1 x tangering PR og 1 SB – det er egentlig meget godt klaret på 5 starter!

jonFørste i aktion i Geneve var kort hækkeløberne. Jon har haft en næsten 2 år lang PR tørke på 110 m hæk, men i dagens konkurrence i Geneve kom der endelig hul på bylden! Uden at have fornemmelsen af et perfekt løb, så lykkedes det Jon at sætte PR med 4/100, da han i tiden 14,37 i let modvind (-0,7) vandt B-finalen. Jon var da også yderst tilfreds efterfølgende, men har en fornemmelse af at der meget snart er langt huritgere tider på vej! Jon løber sig ind i top 10 på alletiders danske rangliste.

anneAnne Møller var næste i aktion. Anne har haft lidt tekniske vanskeligheder, efter at der i foråret er brugt meget energi på at omstille sig til den ændrede træning. I dag lykkedes det så endeligt at komme lidt igang igen, da hun med tiden 14,02 sek. indfriede DAF’s stabilitetskrav ttil U23 EM, og dermed fik hun lidt medgang og selvtillid til kontoen.

martinMartin har ligesom Jon ikke sat udendørs PR på sin primære distance siden 2007, men ved Lyngby Games i sidste weekend viste han gode takter. Ved dagens konkurrence i Geneve viste han at 2009 meget vel kan blive et gennembrudsår på 100 m, for efter 10,85 sek. i første konkurrence løb han fremragende 10,67 sek. i anden konkurrence (+1,2). Dermed tangerede han sin næsten 2 år gamle PR, og det på et tidspunkt i sæsonen, hvor han først begynder at ramme den primære konkurrenceperiode.

thomasDe sidste to starter Team Miklar havde i Geneve var på 400 m hæk. Thomas løb sit kun 4. hækkeløb, og endnu engang lykkedes det ham at forbedre sin PR betragteligt. Denne gang blev det til en sejr i C-finalen i den internationale hækkeløbsdebut, og tiden blev flotte 53,53 sek. Dermed løb han sig ind som nr. 35 på alletiders danske rangliste.

Sidste fra gruppen i aktion var Sara, der ikke fik verdens bedste konkurrence. Det blev til en heatsejr i tiden 57,60 sek., men tiden og løbet var noget fra den form som Sara er i for tiden. Anne Effersø måtte blive hjemme pga. en muskelskade pådraget ved Lyngby Games sidste uge.

En super dag i Geneve med PR til Jon og Thomas samt en tangering af PR til Martin. Desuden årsbedste til Anne Møller og en heatsejr til Sara. Alle fem topper deres respektive øvelser på den danske årsrangliste, så det ligner en række landsholdspladser, når det danske hold til EM for landshold 3. division på mandag udtages.

Hele resultatlisten fra Geneve – klik her.

 

Derudover konkurrerer hele den danske ungdom ved distriktsmesterskaberne. I Skive har flere af Jakobs aktive været i aktion ved vestdanske mesterskaber, hvor det bl.a. blev til årsdebut for Ivan på 100 m med fine 11,61 sek., mens Benjamin sejrede i 300 m hæk med tiden 44,11 sek.

Jeg selv har været et smut i Holstebro, hvor de lokale fodboldhelte arbejder for en tilbagevenden til 2. division i fodbold. Jeg var fredag ude og overvære en træning, og give lidt råd til træning af hurtighed. Den kommende periode vil jeg lejlighedsvis forsøge at give spillerne og trænerne lidt råd, så de forhåbentlig kan løfte deres fysiske niveau til næste sæson, hvor de forhåbentligt er at finde i 2. division igen.

Desuden kan det nævnes at Daniel imorgen søndag er tilbage i Danmark, for at træne og konkurrere sammen med gruppen de næste par måneder!

Her ses den stolte nybagte storesøster med sin nye lillesøster og den flotte bamse, som Anne E, Anne M, Johanne, Ina Marie, Patricia, Nathalie, Andreas, Jon og Martin har givet!

Her ses den stolte nybagte storesøster med sin nye lillesøster og den flotte bamse, som Anne E, Anne M, Johanne, Ina Marie, Patricia, Nathalie, Andreas, Jon og Martin har givet!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s