Spurt og sygdom!

Posted: 18 February, 2009 in Nyheder

En mærkelig overskrift, men den beskriver meget godt hvad der har fyldt for gruppen de sidste par dage.

I lørdags var det meste af gruppen taget til Göteborg for at deltage i stævnet “Road to Göteborg 2013“. Allerede på vej derop viste det sig at Sara fik det dårligere og dårligere, og det skulle vise sig at hun lørdag var for syg til at kunne lave noget som helst. Der var dog flere andre der kom i aktion!

Martin havde de sidste par dage vist skræmmende form til træning. I indledende heat blev det også til en sikker sejr med 6,84 sek. i et løb uden nogen modstand (ham på banen ved siden af kom i fodboldshorts og flade sko!). I finalen var der lagt op til et hurtigt løb. Desværre var Martin også begyndt at få det dårligt, og havde lige inden løbet været ude og kaste op. Alligevel følte han sig klar nok til at give den gas, men idet han sætter af i blokken, springer den bagerste af klodserne i blokken af. Han får derfor en uvant skidt start og ender med at må se sig slået. Alligevel var tiden imponerende 6,80 sek.

jon1Jon var til gengæld helt rask. I indledende heat på 60 m hæk løb han et fremragende løb indtil 4. hæk, hvor han desværre rammer i hækken og falder lidt sammen bagefter. Tiden blev alligevel nyt årsbedste med 8,05 sek., men Christian Lugesen får klemt sig forbi Jon og vinder i 7,98 sek., som er lige akkurat nok til at kvalificere ham til EM. I finalen var der revanche i luften. Jon løber igen et superløb, men får igen lidt problemer på 4. og 5. hæk. Men det blev dog til revanche med sejr på 1/100 og Christian. Tiden blev igen årsbedte med 8,01 sek., men sølle 3/100 fra EM kravet!

Thomas løb både 200 m og 400 m deroppe. Bedst gik det på 200 m, hvor han med 22,67 sek. løb sit hurtigste sæsonudlæg på 200 m nogensinde. På 400 m var han måske lidt træt efter 200 m løbet, så det blev ikke til nogen årsbedste her. Om det allerede var i kroppen på daværende tidspunkt vides ike, men Thomas er også gået hen og blevet syg nu.

En der lige har været syg, men som endelig er blevet rask er Anne Effersø. I indledende heat på 60 m viste det sig dog tydeligt at der pga. skader og sygdom ikke er blevet tænet mange starter i år, for efter en skidt start må hun nøjes med 8,05 sek. Det gav plads i B-finalen, hvor det blev til en anelse bedre start, da hun med tiden 7,91 sek. satte både årsbedste og vandt heatet.

Patricia (der også blev syg i løbet af weekenden) og Nathalie fra Uwes gruppe var også med. Det blev til årsbedste for begge på 400 m og Nathalie satte inde PR på 200 m. Fra Jakobs gruppe var Mathias, Mikkel B Dam og Ivan med. Ivan havde ikke held i sprøjten, da han på 60 m var få hundredele fra at komme i C-finalen, mens Mathias på 200 m var mere heldig med en PR til følge. Mikkel satte PR på både 200 m og 400 m.

Mens vi var i Sverige var Andreas taget til Birmingham for at konkurrere i de åbne engelske indemesterskaber. Andreas havde i løbet af ugen været syg, men var netop blevet rask. Om det var sygdom, nervøsitet eller blot en dårlig dag der var grunden vides ikke, men Andreas leverede en præstation under sit vanlige niveau, så med 8,19 sek. på 60 m hæk formåede han desværre ikke at kvalificere sig til finalen. Dsuden blav han højst usædvanligt slået af hele to nordmænd, som han satser på at få revanche imod på næste lørdag i Florø (på billedet ses Andreas sammen med de to nordmænd der slog Andreas i Birmingham). Her håber Anne Møller også at få revanche i forhold til sin lidt skuffende tid fra Düsseldorf – dog er hun også lidt småsyg, så hun skal lige blive rask først;-)

Selv fik jeg to dage i sengen med feber, hovedpine og kvalme, men er nu på højkant igen. Igår til træning fik Jon og Anne E vist at de hvertfald er helt friske, da de undervejs i træningen overraskende satte PR i hhv. stående længde og kuglekast bagover. Jon sprang 2,96 cm, og går nu efter de 3 m, mens Anne som den første jeg har trænet kom over 15 m med en 3 kg kugle, da hun kastede 15,24 m.

Video fra Göteborg:

Martin Krabbe – 60 m

Anne Effersø – 60 m

Jon Yde Bentsen – 60 m hæk

Thomas Cortebeeck – 200 m og 400 m

Patricia Lundsgaard – 400 m

Nathalie Kold-Hansen – 200 m og 400 m

Ivan Moses – 60 m

Mikkel Brich Dam – 200 m og 400 m

Resultater fra Göteborg – klik her

Resultater fra Birmingham – klik her

Opdateret testrangliste “Team Miklar” – klik her

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s