Danske rekorder i England

Posted: 3 February, 2009 in Nyheder

ssp1I denne weekend var en del af gruppen taget til England for at deltage i henholdsvis London Indoor Open og Birmingham Indoor, som for begge stævners vedkommende foregik på 6 rundbaners stadions.

Det største resultat stod Sara for, da hun ved samme stævne (Birmingham) som Dwain Chambers løb europæisk årsbedste på 60 m med 6,52 sek. løb en meget flot 200 m. Efter et halvskidt indledende løb på 24,67 sek. slog hun til i semifinalen med et superløb i tiden 24,13 sek. Resultater er en forbedring af hendes PR med 3/10 sek. og endnu vigtigere en forbedring af den danske seniorrekord med 2/10 sek. Sara fravalgte finalen forat spare sig til dagens 400 m i Wien.

amEn anden der var på rekordjagt var Andreas Martinsen. I indledende (i London) løb Andreas for første gang under 8 sek. på 60 m hæk og sikrede sig ny dansk juniorrekord med 7,98 sek. Han kom ind på en delt førsteplads med James McLean, som også var finalist til ungdoms OL. I finalen fik Andreas ikke verdens bedste start, og han kunne derfor ikke følge med englænderen, der løb sig i top 3 på alletiders engelske indendørs juniorliste. Andreas løb sig derimod i top på den danske, da han med 7,94 sek. løb endnu en dansk juniorrekord hjem. På 200 m 6 timer senere løb han en sejr hjem i tiden 22,23 sek.

Martin og Anne Effersø var også til start i London. Martin blev både to’er i sit indledende heat og i A-finalen, og i begge tilfælde løb han 6,84 sek., og viser dermed en formidabel stabilitet med at løbe toptider. Nu venter 2 ugers stævnepause inden det igen går løs. Anne løb et sløjt indledende heat, og var mærket af 1½ uges sygdom, men i B-finalen i U20 piger fik hun mere fart på og fik noteret 7,92 sek.

Anne Møller løb som Sara i Birmingham. I indeldende heat virkede el-tiden ikke, men hun kom videre til finalen. Her fik hun noteret 8,55 sek., og hun er nu præcist 1/10 sek. fra EM inde kravet. Hun løber ligesom Sara og Jon i aften i Wien.

Der blev sat endnu en dansk rekord i weekenden. I USA satte Daniel en formidabel dansk U23 rekord, da han med tiden 47,55 sek. løb sig ind på en 13 plads på årets europæiske rangliste, og var dermed klart under EM inde kravet. Daniel har endnu ikke besluttet om han vil satse på EM inde i år.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s