En træner ser tilbage – DMU

Posted: 15 September, 2008 in Nyheder

Som de fleste bekendt blev der i weekenden afholdt DM ungdom på Hvidovre Stadion. Og med dette stævne, blev sæsonen 2008 endegyldigt afsluttet for alle i gruppen. Det ellers glimrende afviklede stævne var præget af ekstrem meget modvind i de korte sprint og halv kolde temperaturer, hvilket lagde en seriøs dæmper på resultaterne.

Vanen tro tog gruppen også for sig af medaljerne med bl.a. 7 individuelle danske mesterskaber ca. 20 medaljer ialt.

Den samlede resulatliste kan ses ved at klikke her.

Med DM Ungdoms overstået, blev sæsonen afsluttet. Det er dermed tid til at kigge på tilbage på sæsonen, men også frem imod de ventende opgaver det næste år. Der vil løbende komme små opdateringer i forhold til dette på hjemmesiden i løbet af efteråret.

Piger 16-17 år.

På forhånd så det ud til at der skulle blive hård kamp om guldet ved pigerne på 400 m. Hele 4 piger havde mulighed for at tage guldet, og deriblandt var Patricia og Nathalie. Desværre blev det ikke en guld til gruppen, men en sølv og en bronze medalje til hhv. Patricia og Nathalie.

På 200 m blev det igen til sølv til Patricia, mens Nathalie akkurat mått tage til takke med 4. pladsen efter et ellers udemærket løb.

De to fik dog guld med hjem i bagagen. Sammen med Floxi og Leticia fra Århus 1900 sikrede de sig et suverænt mesterskab på 1000 m stafet foran Amager og Skive. På 4×100 m stafetten var Patricia, Nathalie og Floxi også med, og her løb de en sølvmedlaje hjem efter Silkeborg.

Piger 18-19 år.

I denne gruppe var Anne ene om at vise flaget, men til gengæld fejede hun al modstand i 100 m og 200 m væk. I den kraftige blæst løb Anne den beskedne tid 12,79 sek., men tager man en modvind på næsten 4 m/s i betragtning, så svarer tiden faktisk til hendes PR under neutrale forhold (og endnu bedre hvis der var medvind) – prøv selv at beregne hvad dine modvindstider svarer til ved at klikke her. Sejren på 100 m var med ½ sek.

På 200 m var hun endnu mere suveræn, da sejren kom i hus over en anden juniorlandsholdsløber, som måtte se sig slået med næsten 1 sek.! Anne var inden weekenden meget opsat på at gøre det rigtigt godt, og satsede meget hårdt på PR, men med så kraftig en modvind var det helt umuligt.

Piger 20-22 år

I denne klasse er der traditionelt ikke mange deltagere, men når kvaliteten er god gør det heller ikke så meget i forhold til hvor fortjent titlerne er. Sara gjorde rent bord i sprint ved at tage guld i 100 m, 200 m og 400 m, mens Cecilie var lige i hælene på sølv pladsen på både 100 m og 200 m. Tilgengæld snuppede Cecilie guldet i stangspring efter et par gevaldige krumspring!

Begge slutter dermed en lang sæson, som for begges vedkommende har været meget op og ned, men hvor sidste weekends NM U23 var rigtig meget op!

Drenge 16-17 år.

I denne gruppe var det Holger der viste flaget, og dete gjorde han da på ypperste vis, da han sikrede sig 1 guld, 1 sølv og 2 bronze. Guldet kom ikke uventet i stangspring, hvor han med 4,00 m var uden seriøs konkurrence. I 100 m kom den ene bronze i hus, mens de to øvrige medaljer kom i hus i 4×100 m og 1000 m stafet med hhv. bronze og sølv.

Holger lukker dermed en sæson, hvor han har udviklet en fænomenal hurtighed og markant forøget styrke. Dermed er basis nu lagt for en endnu større satsning på stangspring frem for sprint.

Drenge 18-19 år.

Andreas KC var i det efterårsagtige vejr faktisk ene om at sætte en PR fra gruppen! Denne PR kom i hus på 400 m, da han med tiden 51,50 sek., løb en fortjent bronzemedalje hjem. Bronze blev det også til på 200 m, hvor han fra bane i løb medaljen sikkert hjem i flotte 23,99 sek. i den stabile modvind.

Dermed er der sat endegyldigt punktum for endnu en lang og spændende atletiksæson. Det er blevet til masser af spændende resultater og mange store oplevelser. Nu vil jeg tage en uge på ferie med familien for at koble af, inden at det igen bliver tid til at kigge fremad mod den nye sæson.

Jeg vil også vende tilbage en med opdateret alle tiders liste over de aktive jeg har trænet, så alle sæsonens resultater kommer med. Ligeledes har jeg stadig en masse videoklips jeg skal have lagt på nettet, men det kommer nok i løbet af efteråret.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s