EM, OL, gamle mænd og andet godt fra posen!

Posted: 20 August, 2008 in Nyheder

Dette indlæg er en lidt blandet landhandel. Først og fremmest har Dansk Atletik Forbund netop offentliggjort udtagelseskravene til næste års EM indendørs i italienske Torino. Og lad det være sagt med det samme – det ser RIGTIG INTERESSANT ud! Jeg har aldrig før haft en aktive med til et internationalt seniormsterskab, men når EM næste år løber af stablen er der pludselig mulighed for hele 3 fra gruppen til start. Martin har været under kravet 6,85 sek. ved op til flere lejligheder, mens Jon har været under hæk kravet på 7,98 en enkelt gang med hans PR på 7,96 sek. Sara har endnu ikke været under 55 sek. på 400 m indendørs, men mon ikke det sker allerede den kommende vinter. Jeg krydser hvertfald allerede nu fingre, og der skulle nu være noget at arbejde for i de mørke og kolde vintermåneder når udendørssæsonen er slut.

Foto: Ole Kvist

Apropros de tre nævnte aktive, så har Martin stillet pigskoene i skabet for denne sæson, og prøver nu på at komme sig helt oven på sin skade fra DM. Sara derimod satser hårdt på at blive klar til Århus Games, NM U23 og DMU, mens Jon kun har DT og Århus Games tilbage, hvis han kommer helt ovenpå den mindre sygdom han i øjeblikket kæmper med. Martin har dog ikke gemt sig helt væk, da han den kommende fredag skal på rådhuset i Holstebro og hædres for sin DM titel på 100 m.

Netop 100 m er noget der er blevet snakket en del om de sidste par dage, efter at en vis Usain Bolt løb en vis ting ud af bukserne i 70 m, hvorefter han stille og roligt cruisede i mål som en suveræn olympisk mester i ny verdensrekord. Idag var han så igen ude med riven i forhold til de tidligere rekorder, da han i -0,9 underskred Michael Johnsons verdensrekord på 200 m med tiden 19,30 sek. Dermed er Bolt blevet manden ALLE i øjeblikket snakker om.

Jeg må ærligt tilstå at jeg er dybt foundret over hvor hurtigt han løber for tiden – det er ganske enkelt helt fantastisk at se, hvordan han flyver hen over banen. Hans sponsor, Puma, har da også allerede været igang med at udnytte Bolts megen omtale, da man i et lille sjovt spil kan prøve at slå Bolt. Jeg løb fx 9,54 sek., i mit første forsøg – prøv spillet her.

At Bolt er et usandsynligt talent er der ingen tvivl om, og at se hans ben arbejde er da også noget der kan snakkes meget længe om, for han er virkelig outstanding. Lidt malurt er der dog i bægeret, for kan man virkelig løbe så hurtigt på lovlig vis? Mange tvivler, og jeg skal da gerne lade tvivlen komme Bolt tilgode indtil andet er bevist. Men lige meget hvad, har det været nogle fantastiske oplevelser at se hhv. 100 m og 200 m finalerne. Gense 100 m finalen herunder:

Nogle af de mange stedet hvor der kan findes mere info om både de jamaicanske sprintere, Usain Bolt men også dopingrygterne kan her ses:

Wikipedia om Bolt

DR Sporten om 100 m rekorden

Meget mere om 100 m verdensrekorden, og analyse af løbet (mister han virkelig ca. 6-7/100 ved hans afslutningsshow??)

Tysk artikel om jamaicasprinterne

Hemmeligheden bag verdensrekorderne – læs det alle aktive!!!

Interessant indlæg om doping mv. fra Las Werges blog

Michael Johnson udtaler at Bolt ikke slår hans rekord i år – få timer før det sker!!

Og sådan kunne jeg blive ved med forskellige henvisninger, for der skrives i sandhed meget på nettet om OL og specielt Bolt i disse dage!

Nogle andre finaler jeg har nydt i fulde drag er de to 400 m hæk finaler. Hvilke fantastiske præstationer af de to vindere, og dejligt at se at det ikke kun var en der kan løbe stærkt, men også en der har teknik og rytmeforståelse udover det sædvanlige der vinder herrernes løb. Jeg gentager: Fantastiske præstationer for både herrer og damer!

Selvom jeg også glæder mig til især 110 m hæk finalen for mænd, så græd jeg næsten sammen med 1 mia. kinaesere den anden dag, da Xiang Liu måtte udgå med en skade. Jeg tror ingen kan forestille sig det forventningspres, der var været på hans skuldre de sidste mange år. Han er ubetinget det største sportsnavn i Kina, og forventningerne og forhåbningerne til ham, har været enorme. Jeg husker stadig mit besøg i Beijing i 2006, hvor hans billede hang alle steder, og sågar prydede enhver mælkekarton! Hvilken dyst vi kunne have fået med både Robles og Liu i topform!

En anden sjov artikel jeg faldt over idag, er et interview med min gamle træner og lærermester Jesper Tørring, der om nogen ved hvad han snakker om når man taler OL, EM mv. Han sætter mange ting i et spændende perspektiv – se artiklen her. Jesper har både som træner og vejleder i mine unge år lært mig en masse om især hækkeløb, men også om hvordan man arbejder seriøst, presser sig selv og vigtigheden af selv de små deltaljer for at forbedre sig.

Men udover den megen fokus på OL, så går livet videre på stadion i Århus med masser af hård træning. Igår var der ABC stævne med over 200 starter på Århus Stadion, hvor Holger var tæt på PR i stang, og Johan sæsondebuterede på 100 m med 12,50 sek. På lørdag går det løs med LTU finalen, hvor Anne, Patricia, Nathalie, Floxi, Andreas KC og Holger er til start i Skive for Århus 1900. Imens er Mathias Andersen netop flyttet fra Holstebro til Århus, og slutter sig dermed til træningsgruppen fra imorgen.

Og tilbage til 100 m verdensrekorden:

Nedenfor ses en analyse af hastigheder og mellemtider på Usain Bolts 100 m verdensrekord. Ud fra disse tider skyder jeg på en kapacitet der på finaledagen var ca. 4-7/100 bedre end hans slutresultat! Skræmmende…..

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s