Trænerprofil: Jakob er den nye træner for de kort sprintere og korte hækkeløbere, som ikke er at finde i min gruppe med atleter med internationalt sigte. Jakob har gennem flere år været både træner i AK-Holstebro, og tilknyttet på ad hoc basis til Dansk Atletik Forbund som sprint/hæk træner. Bl.a. har Jakob været med som forbundstræner ved VM junior 2008 og VM ungdom i 2007.
Jakobs største resultater som træner er opnået med Andreas Martinsen, som han tidlgiere var ansvarlig for, men flere andre af hans aktive har opnået DM medaljer og plads på U20 landsholdet.
Jakob er personlig træner for Mathias Andersen og Mikkel B Dam fra AK-Holstebro, og fungerer desuden som teknisk træner for de fleste 1900 sprinttalenter (Anna, Benjamin, Samuel, Ivan, Christian, Daniel, Floxi, Leticia mfl.)
Jakob er desuden aktiv springer/sprinter – se hans gamle aktivprofil nedenfor. Jakob træner nu sig selv efter at jeg (Mikkel) tidligere har trænet Jakob fra han var 10 år til han blev 24 år!
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - -
Primær øvelse og PR: Længde (6,45) og Trespring (12,72)
Klub: AK-Holstebro
Fødselsdag: 1/8 1984
Om Jakob: Jakob startede allerede som 10 årig, og var tidligt et stort talent. Siden har et hav af skader ødelagt hans muligheder for at blive rigtig god, ligesom et ophold ved beredskabet heller ikke hjalp. Bor nu i Århus og træner igen seriøst. Er bl.a. fast mand på AK-Holstebros elitedivisions hold i længde og trespring samt stafet. Er også formand for AK-Holstebro.
Har i 2006 endelig fået sat PR på 100 m og har været med til at forbedre den 25 år gamle klubrekord på 4×100 m i Holstebro, men fik desværre en alvorlig skade i højre baglår 2 dage inden DM.

Indesæsonen 2007 har ikke været fyldt med stævner, men han leverede en super tur på AK-Holstebros 4×200 m hold der var få cm fra at vinde det danske mesterskab. I indesæsonens sidste konkurrence sæsondebuterede han i længdespring. Dette var ret succesfuldt, da han først forbedrede sin PR med 1 cm i 5. spring, og derneæst med yderligere 18 cm i sidste spring, så den nu lyder på 6,45 m.

Udendørs har 2007 været koncentreret om stafet-løb først og fremmest, og Jakob har derfor ikke fået forbdret sin PR i længde (har dog været tæt på – bl.a. med en 7. plads i DM-finalen). Satsningen på stafet har dog været en kæmpe succes. Jaob har været med til at vinde DM sølv på 4×100 m i klubrekord med 42,90 og DM GULD på 1000 m stafet i tiden 1.59,70.
2008 blev en mellemsæson, hvor der af forskellige årsager ikke var så stor fokus på egne præstationer.
STATLETIK.DK-profil: Jakob Larsen.

![]()
