Endelig lykkedes det! Ved aftenens finale på 400 m hæk ved Universiaden i Beograd, smadrede Sara sin nysatte danske rekord, da hun med tiden 56,40 sek. sikrede sig en 3. plads i det stærkt besatte finalefelt.
Dermed sikrer hun sig en bronzemedalje, ligesom hun var markant under VM kravet lydende på 56,55 sek.
Vi havde på forhånd aftalt at hun skulle “gå all-in” idag og satse. Da der er U23 EM om blot en uge, så var der en anden mulighed for at løbe på det mere sikre, men idag skulle der altså satses. Selv om hun melder at benene ikke var helt som håbet i opv., så satsede hun alligevel så meget det var muligt idag. Den på forhånd lagte plan lykkedes ikke helt, men hun forsøgte alligevel at presse på. Der var nogle tekniske fejl mod slutningen, og de sidste 2 hække blev med modsatte ben af hvad der er optimalt. Så der burde være endnu mere at hente!!
Men man må sige at det betaler sig at satse, da hun idag opnåede karrierens hidtil største resultat.
Video og nærmere analyse af løbet følger en af dagene.
Resultater fra løbet – klik her.