Andreas K Christensen med fart i benene.

Andreas har det seneste halve år trænet en vis ting ud af bukserne, men har ikke rigtigt fået udbytte af dette, da han har været ramt af en masse småskader. Nu lader det dog til at han efterhånden er fit for fight, og umiddelbart inden han drog med resten af gruppen til Tirrenia på træningslejr, fik han i to omgange forbedret sin PR på 400 m.

Først satte han PR ved Euro-Track på Frederiksberg Stadion lørdag d. 23/6, da han med tiden 52,95 for første gang kom under 53 sek. Den PR kom dog ikke til at stå længe, da han allerede tirsdagen efter ved Sparbank Cup i Skive forbedrede sig til 52,87. Med den PR i hus, er Andreas nu i Italien, hvor han er gået ind i en omgang hård træning, så han forhåbentlig kan løbe rigtigt stærkt ved årets vigtigste stævne – DM Ungdom på hjemmebanen i Århus, hvor han håber på at sætte en solid PR og vinde medalje.

Også Ina Marie fik en PR med hjem fra Euro-Track på Frederiksberg Stadion. Med tiden 65,45 skar hun 2/10 af sin tidligere PR.

Martin Krabbe, Anne Effersø og Marie Louise var også i Skive sammen med Andres. Martin fik solide 10,90 noteret på 100 m uden den store modstand, mens Marie-Louise fik en tid lige over 60 sek på 400 m. Martin løb desuden også ved E-cuppen weekenden inden. På den individuelle 100 m (uden for konkurrence) løb Martin et halvskidt løb. Til gengæld løb han en super første tur på 4×100 m holdet, der fik noteret den bedste danske tid i flere år med 40,60 – kun 51/100 fra den danske landsholdsrekord.

Anne havde et par sidste chancer for at klare kravet til Ungdoms OL. Først debuterede hun på senior landsholdet på 4×100 m til E-cuppen og hun løb desuden ekstraheat på 100 m som Martin- Også uden den store succes som Martin! Tirsdagen efter i Skive blev det til flotte 12,58 på 100 m, men stadig 33/100 fra Ungdoms OL-kravet. Den aller aller sidste chance for at klare kravet var til World Youth Games i Göteborg. Desværre lykkedes det ikke Anne at kvalificere sig i denne omgang. De sidste 3 uger har været proppet med stævner, så nu hvor der ikke venter et internationalt mesterskab, er anne taget med resten af gruppen til Italien på træningslejr, og bruger dernede tiden på at bygge op mod sensommerens stævner. Så må hun ved disse vise at hun har kapaciteten til at løbe endnu hurtigere end de 12,35 som det indtil videre er blevet til.

Hun startede sæsonen med en PR på 12,70, og har allerede været under den tid ved 6 lejligheder i år, ligesom hun har et snit på 12,61 for de 10 huritgste løb i 2007 (ud af 11 gennemførte løb).

Læg en kommentar